Kan man miste frelsen og gå fortabt igen?
Svar:
Tak for dit korte, men meget centrale spørgsmål: Man kan gå fra fortabelse til frelse, nemlig ved dåb og tro. Men kan man også gå fra frelse tilbage til fortabelse? Og ad hvilken vej?
Der er gode kristne forkyndere, der hævder, at det kan ikke lade sig gøre: Een gang frelst, altid frelst!, som det er blevet sagt. De understreger med rette, at det er jo ikke os og vores vilje, der bevarer vores tro, men alene Gud; og de understreger med rette, at Gud jo har udvalgt os til tro og til frelse, endnu før verdens grundvold blev lagt; og hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at falde fra og gå fortabt igen?
Det virker måske nok logisk. Men det er ikke sådan, Bibelen lærer det: "I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden" (Paulus' brev Galaterne 5,4); og det er vel at mærke sagt til de kristne i Galatien.
Særlig Hebræerbrevet er meget skarpt i sin advarsel mod frafaldets mulighed: "Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor?" (Brevet til Hebræerne 2,1f).
Det er også baggrunden for en af de mest skræmmende tekster i det Nye Testamente: "For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot" (Brevet til Hebræerne 6,4ff).
Dette er desværre sommetider forstået sådan, at det kan lade sig gøre at falde fra, fortryde, vende om til Gud igen og så alligevel blive forkastet, fordi man har misbrugt sin nådesmulighed. Men det er en misforståelse! Hele pointen er netop, at hvis man har forhærdet sig så uhjælpeligt i sit frafald, så vender man slet ikke om igen! "Jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde. Min vrede vender sig fra dem." (Hoseas Bog 14,5).
Der findes altså et frafald, der kan læges og helbredes - og der findes et frafald, hvor man selv er forhærdet, at man ikke vil vende om igen. Det afgørende er imidlertid ikke, hvad man nu har med sig i sin fortid, og hvad man nu har gjort engang eller tænkt engang; det afgørende er dette: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort" (Johannesevangeliet 6,37)! ALDRIG. Derfor: Hvis vi kommer til ham, så er vi IKKE forhærdede - og så tager han imod os og helbreder vort frafald.
Skrevet af:
Leif Andersen
Lagt på nettet 29.11.2002
