02.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs
Kategori: Kristenlivet

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Har vi en fri vilje?

Svar:

Her kommer et urimeligt kort svar på et stort og alvorligt spørgsmål. Jeg henviser til en bog om emnet til sidst.

Det er lidt af et drilsk spørgsmål, det om menneskets frie vilje. Og jeg har ikke et færdigt og forkromet svar til dig - jeg synes nemlig også det er svært at forstå: For hvis ikke vi har en fri vilje, så må vi jo nærmest være en slags robotter, der er styret et andet sted fra. Og hvis vi har en fri vilje, hvorfor vælger vi så ikke altid det gode?

I Jeremias? Bog kapitel 13, vers 23 står der: ?Hvis nubieren kunne skifte hud og panteren sine pletter, kunne I også handle godt, I ondskabens lærlinge!? Det er et mærkværdigt billede på menneskers ondskab, Gud her bruger. Men af pædagogiske årsager er det måske ikke noget dårligt valg. For ingen kan skille sig af med sin hud, lige så lidt som vi kan skille os af med vores personlighed - og det gør det måske lidt lettere at forstå hvilken rolle synden efter Adam og Evas fald spiller i vores liv. Arvesynden er nemlig et udtryk for at vi ikke på nogen måde kan slippe af med synden eller skære den væk. Synden bor ikke kun i et rum i vores personlighed, den gennemsyrer hele os. Altså er vores vilje ikke fri, men bundet til at være slave under synd og død og Djævel. Af samme årsag er der ingen, der af sig selv kan søge Gud. Det skriver Paulus en masse om i Romerbrevet, kapitel 3.

Hvad der derimod er helt uafhængig af synd, død og Djævel er Guds vilje. Og hans vilje er, at alle mennesker skal frelses (Første Timotheusbrev, kapitel 2, vers 4). Jesus døde én gang for alle, understreger Hebræerbrevet. Jesus har altså ved sin død og opstandelse banet en vej til Gud for alle og enhver. Og ved sit ord i Bibelen og ved Helligånden inviterer Gud os til at møde ham og tro på ham. Og vi finder kun Gud, Himmelens og Jordens Skaber, når han selv skaber troen i os. Det skyldes ikke os selv, men ham. Og når det sker, kan vi tale om at vi er udvalgt til frelse.

På den anden side er frelsen ikke tvang. Vores vilje er fri i den forstand, at Gud netop ikke har skabt robotter, men levende mennesker, der altså kan sige nej. Paradokset er altså: Mennesket frelses, fordi Gud har udvalgt det til frelse, men det går fortabt, fordi det siger nej til Gud.

Men hvorfor skaber han mennesker, han kan se går fortabt? Her drejer det sig om Guds alvidenhed. Hvis han ved alt på forhånd, hvorfor så ? Ja, Gud har alle tider i sin hånd. Han kender fortid, nutid og fremtid. Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er, at han ikke er en ubevægelig hersker, der siden verdens skabelse har lænet sig tilbage og nu blot ser til at mennesker fortabes på stribe. Gud bevæges. Han græder over Israels synd (Jeremias? Bog, kapitel 13, vers 17), Jesus gør det samme i Matthæusevangeliet, kapitel 23, vers 37.

Gud bevæges af vore bønner. Hvis ikke, ville bøn jo kunne reduceres til sådan en slags mentalhygiejne som kunne hjælpe os med at få det bedre med os selv. Men sådan er det ikke. Bøn kan ændre Guds indstilling! Gud kan angre de beslutninger han har taget. Derfor skaber han heller ikke mennesker, han kan se går fortabt. Han skaber mennesker, som alle sammen må leve under de samme livsvilkår i syndens verden. Gud kalder på dem og inviterer dem til at være hans barn. Men vil de ikke, kan selv ikke han stille noget op.

Spørgsmålet om den frie vilje, om synd og frelse, er ikke sådan lige til at blive færdig med. Hvis du har lyst til at grave lidt mere efter svar vil jeg anbefale en lille bog af Espen Ottosen: ?Sejr over synd?. Den fås på Lohses Forlag: www.lohse.dk til kr. 99,-

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Lagt på nettet 02.09.2000