Kan Gud sende en ond ånd?
Svar:
Jeg vil prøve at svare på, hvad det betyder, at ”den onde ånd fra Herren kom over Saul?
Gud tillader den onde ånd
For det første skete der det, at Herrens ånd forlod Saul, og derefter blev han ”overvældet” af en ond ånd fra Herren (1. Samuels' bog kapitel 16 vers 14-23).
Det betyder, at Gud tillod en ond åndsmagt at ramme Saul, fordi han den ene gang efter den anden havde sat sig op imod Gud. Det var tydeligt for Sauls omgivelser, at han kom til at lide af tungsind og sygelig mistænksomhed. Man kan ikke sammenligne en sådan åndsmagt med Helligånden!
Prisgivet til den ondes påvirkning
Det er rigtigt, at Gud kan overgive dem, der ikke vil lade sig lede af hans Ånd til mørkets åndsmagter. Som påpeget i spørgsmålet, har det at gøre med det som står i Romerbrevet kapitel 1 vers 24: ”derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed osv.” Det kan også ske i dag! Gud kan straffe ulydighed mod hans ord med forhærdelse, som fører til, at et menneske bliver mere og mere hård og uimodtagelig for Gud ord og Guds kald. I Hebræerbrevet kapitel 3 vers 13 ser vi, at forhærdelse skyldes syndens bedrag!
Den ugudelighed og uretfærdighed, som er nævnt i Romerbrevet kapitel 1 vers 18 er to sider af samme sag. Den ene er den, at mennesket ikke vil bøje sig for Guds vilje, og den anden at mennesket bevidst gør Gud imod. Det gælder når et menneske kender sandheden men ikke vil bøje sig for den, men krænker med forsæt Guds vilje. Dette får alvorlige konsekvenser. I kong Sauls tilfælde er det tydeligt, at da han ville klare sig uden Gud, lod Gud ham gøre det – Guds tålmodighed slap op og ”prisgav” ham!
Forhærdelse
Det er en uhyggelige konsekvens i Kong Sauls liv og hans forhold til Gud, som især ses tydeligt i Samuels' bog kapitel 28, hvor vi kan læse om Sauls besøg hos spåkvinden eller dødemanere i En-Dor, der var et spiritistisk medium, som formidlede kontakt med åndeverdenen.
Hvis vi vælger, at leve i synd, kan Gud også ”prisgive” os. Vi kalder det normalt for forhærdelse, og det er en meget farlig tilstand, som vi kun kan komme ud af ved at omvende os. Så er Gud trofast og retfærdig og tilgiver den synder som bekender sin synd og tror på ham – og han renser os for al uretfærdighed - dvs. det at vi ikke har villet bøje os under Guds vilje!
Vi kan frimodigt komme til Gud igen og igen
Det gælder fortsat uanset, hvor ofte vi må komme til Gud og bekende vores synd, for så længe vi lytter til Gud og lader os vejlede af ham (lader os tugte af Guds ord) vil Gud ALDRIG “prisgive” os. Det ved vi, fordi vor Herre Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte! (Lukasevangeliet kapitel 19, 10) Vi kan med frimodighed komme til ham igen og igen med vores synd – det er vores eneste redning - og Gud afviser aldrig, den der kommer til ham.
Lagt på nettet 22.03.2005
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor så meget dom og død i GT's profetier?
- Måtte Moses slå ihjel med Guds bud i hånden?
- Hvordan blev Ny Testamente til?
- Var Jesu død nødvendig?
- Findes der grov synd uden tilgivelse?
- Er det ikke for let bare at bede om tilgivelse?
- Kommer et godt menneske ikke i himlen?
- Hvorfor var Jesu død noget særligt?
- Er Gammel Testamente ligesom Koranen?
- Hvor ofte skulle jøderne ofre?