Category: Kirken, Kristenlivet
Kan alle få tungetale?
Svar:
Til fælles gavn
Om Åndsgaverne til menigheden skriver Paulus (1. korintherbrev kapitel 12 vers 7) at de gives til fælles gavn. Selvom vi måske opfatter de mennesker som har fået nådegaver, som særligt udvalgte og betydningsfulde, så er nådegaver givet for at tjene andre. De gives til gavn for menigheden.
Når man kan udfylde en opgave/en plads i menigheden, så er det naturligvis også til glæde for én selv. Det giver en oplevelse af værdi og det har reelt en stor værdi at vi har forskellige ting at bidrage med i fællesskabet. Paulus lægger vægt på, at når tungetale tales i menigheden, så skal der være én som kan udlægge det. Ellers skaber det uorden og forvirring.
Gaver - kan vi bede om, men ikke gøre krav på
Personligt kan tungetale være til opbyggelse (1. korintherbrev kapitel 14 vers 4) og det er en gave som alle kan bede om at få. Men som alle andre nådegaver er det en gave, som man ikke kan gøre krav på eller regne med at få. Paulus skriver i 1. Korintherbrev kapitel 14 vers 1-3 at vi skal stræbe efter åndsgaver (dvs. bede om dem) og det er netop ved at søge Gud og lægge sit liv frem for ham, at vi åbner os for Åndens gaver. Der er for mig heller ingen tvivl om at en menighed, der frimodigt og tålmodigt beder om åndens gaver vil opleve at Gud hører bønnerne. Så må man være åben overfor, hvordan han hører bønnen - for han giver os jo det, vi har mest brug for.
Lagt på nettet 16.09.2000
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Om tungetalens nådegave
- Hvad menes med at "bedømme ånder"?
- Hvordan hører man Guds kald?
- Hvordan lever jeg som kristen?
- Hvad betyder det at tage sit kors på ryggen?
- Er det vigtigt at tilhøre en menighed?
- Er min tro god nok?
- Skal kvinder bære slør?
- Må kristne spise kød med blod i?
- Hvorfor er kirken så kedelig?