17.06.2006 12:00 Age: 18 yrs

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Hvornår er evangelierne skrevet?

Svar:

Når de fleste forskere regner med at evangelierne er blevet til mindst 30-40 år efter Jesu død og opstandelse lægges flere ting til grund for det. Mange hævder at det må være sket efter år 70, fordi der i evangelierne tales om templet og Jerusalems ødelæggelse. Men der var nu også andre end Jesus i det jødiske samfund, som gav udtryk for en kritik af de religiøse ledere og derfor talte om, at Jerusalem og templet ville blive ødelagt - også inden det skete. Templets ødelæggelse behøver således ikke være en dato, efter hvilken evangelierne er skrevet. Men der er andre grunde til, at man daterer evangelier til tiden efter år 60, og det er blandt andet ud fra en forståelse af, hvordan evangelierne er blevet til, og ud fra hvad der i øvrigt siges om Jesus i Det Nye Testamente.

Til den sidste del af dit spørgsmål, om evanglierne kunne være skrevet tidligere: I 2. Peters Brev 3,15-16 kan vi læse om breve, som Paulus har skrevet. Ud fra det kan vi slutte, at flere af Paulus' breve allerede den gang var kendt i menighederne. Men vi finder ikke en henvisning til et af evangelierne. Hvis de havde eksisteret er det underligt, hvis der ikke havde været henvist til dem. Derimod henvises der til en (mundtlig) overlevering som Paulus og andre af forfatterne har kendt (blandt andet 1 Korinterbrev 15,3 og de følgende vers). Det er først og fremmest en overlevering der går på, at Jesus døde og opstod, og dette tolkes som noget, der er sket ifølge Skrifterne - altså de jødiske skrifter eller Det Gamle Testamente. Endvidere forstås det som noget, der er sket "for vores synders skyld".

De første Jesus-troende var ivrige efter at fortælle om Jesu død og opstandelse, og hvad Israels Gud havde gjort gennem ham. Desuden ventede de Jesu snarlige genkomst. Ind i den situation er det ikke sandsynligt, at de først og fremmest har givet sig til at skrive bøger. I den situation

fortæller man - og det så meget desto mere, som det var en mundtlig kultur, hvor viden blev givet videre gennem det talte ord. Men efterhånden som disciplene og de første vidner til Jesu liv og opstandelse døde, opstod der et behov for at bevare historien - netop for at kunne give den videre – og i den situation må vi forstå nedskrivelsen af øjenvidnernes beretning om Jesus. Hvem der har skrevet evangelierne, ved vi heller ikke. Det er først en senere tradition fra det 2. årh., der har tillagt Matthæus, Markus, Lukas og Johannes forfatterskabet. Selv siger de ikke noget om det, som man også kan se, når man læser dem. Forfatteren angives ikke

Det er også vigtigt at forstå at vidnesbyrdet om Jesu liv og gerninger er knyttet til hans lidelse og død. Måske skal man forstå det nogenlunde således: 

Først var der Jesus og det, han sagde og gjorde. Det var evangeliet - de gode nyheder - om at Guds rige var kommet nær. Dernæst har disciplene fortalt om Jesu lidelse, død og opstandelse og efterfølgende har de skullet forklare folk, hvem denne Jesus er, hvad han sagde og gjorde, og hvor han kom fra, for på den måde at aflægge et troværdigt vidnesbyrd om betydningen af hans død og opstandelse. Så er historien om Jesus blevet samlet og struktureret. I Apostlenes Gerninger 10,37-49 har vi for eksempel en kort opsummering af Jesu liv i Peters tale til Cornelius.

Evangelierne forstås bedst som en slags biografi-litteratur, som først og fremmest er skrevet for at aflægge vidnesbyrd om Jesus. Johannes siger det helt tydeligt i sit evangelium, at han har skrevet det for at dem, der læser det skal komme til tro og få evigt liv Joh 20,31). Fordi der er kort tid mellem Jesu liv og gerning og nedskrivelsestidspunktet kan vi også regne med, at der stadig har været mennesker, som kunne bevidne det, som blev skrevet. Det siges også i Lukasevangeliets indledning vers 1-3.

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 17.06.2006