Kategori: Bibelen
Hvorfor er der forskelle mellem evangelierne?
Svar:
Forskellen ligger i forfatterens udvælgelse af sit stof. Mattæus og Lukas har skrevet med hvert sit publikum i tanke og med hver sin metode.
Mattæus er meget optaget af at skildre, hvorledes Jesu liv, begivenhed for begivenhed, opfyldte Gammel Testamente. Om det så var direkte forudsigelser eller mønstre og modeller i GT, så ønsker han i hvert fald at dokumentere, at Jesus opfyldte det, der var sagt eller skrevet af profeterne.
Lukas derimod er optaget af at dokumentere for Theophilus, at det, han er blevet mundtligt undervist i, også stemmer med virkeligheden. Lukas har så foretaget kildestudier hos øjenvidner af en ganske særlig troværdig slags, nemlig dem, som ikke bare har set tingene, men også lige siden har undervist i det, de så. Denne kildedefinition kan vi se i Lukasevangeliet 1,1-4. Lukas skal altså dokumentere en fremstilling, som allerede er afgivet mundtligt, og som måske helt andre end Lukas har givet denne Theophilus.
Lukas er meget mere moderne eller vestlig i sin fremstilling. Han ligner meget mere en moderne journalist, der følger begivenhederne punkt for punkt. Han skriver for en person, måske ikke-jøde, der gerne vil have begivenhedsforløbet skildret. Mattæus derimod skriver for jøder, der gerne vil have forbindelsen til Gammel Testamentes profetier klargjort med det samme, for det er vigtigst for dem.
Ingen af dem ønsker at tage alt med, som de ved, for så svulmer det op til noget helt uoverskueligt, men de udvælger efter det tema, de har lagt til grund.
Alligevel kan det undre, at Lukas ikke har flugten til Ægypten og barnemordet i Bethlehem med. Måske har han ikke kendt til det. At han har konsulteret øjenvidner, der var ordets tjenere (Lukasevangeliet 1,1-4) betyder ikke, at han har fået kendskab til alle begivenheder. Nogle kan have været døde, da han skrev. Hvis Mattæus-evangeliet var skrevet, dengang Lukas skrev, kan han have tænkt, at han for jesu barndoms vedkommende kun ville supplere, ikke fortælle hele historien.
Lagt på nettet 01.10.2002
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Findes andre end Bibelens 4 evangelier?
- Var evangelisterne journalister?
- Hvornår er evangelierne skrevet?
- Er Thomas-evangeliet blevet taget ud af Bibelen?
- Har mormonerne ret?
- Hvad betyder det at Jesus er Messias?
- Er Jesus enig med Paulus?
- Falder Johannesevangeliet ikke ved siden af?
- Er der senere tilføjelser til NT?
- Hvem skrev Mosebøgerne?