Hvorfor skulle Noas druk gå ud over hans barnebarn?

Svar:

Du har ret i at det er en besynderlig episode der her fortælles om, og umiddelbart virker det hele ret skrækkeligt.

Først tror jeg, det er vigtigt at lægge mærke til, at 1. Mosebog kapitel 9 vers18-29 kun handler om Noah og hans nærmeste efterkommere, mens kapitel 10 handler om hele menneskeheden, som stammer fra Noah.

Mellem Noa og hans nærmeste sker det, at Noa ikke kender effekten af druerne, da han som den første begynder at dyrke vin. Han bliver beruset, og blotter sig i teltet, så Kam ser ham nøgen. Det hele kan virke som et hænderligt uskyldigt uheld, men det udvikler sig på grund af Kam til noget andet. Kam fortæller det videre... og af sammenhængen må vi antage at han har omtalt hans far respektløst og måske hånende og ydmygende ?? Vi kan ikke vide det, men brødrenes reaktion er i hvert fald en helt anden: De går nænsomt ind og dækker faren til og undgår, at der opstår noget for faren ydmygende. Noget som Kam ikke tog sig af.

Arvesynd

Det er rigtigt, at der er et begreb, som vi kalder arvesynd. Synden kom én gang ind i verden (gennem Adam og Evas oprør) og fortsætter i menneskenaturen som syndighed eller arvesynd. På grund af denne medfødte syndighed føler mennesket ikke af sig selv nogen samhørighed med Gud og synden opleves ikke som noget fremmed. Tværtimod! Det naturlige menneske føler samhørighed med synden, men Gud som noget fremmed.

Synden var medfødt hos både Sem, Kam og Jafet – og hos Kams søn, Kana’an, og hos Noa for den sags skyld. Arvesynd er, som det ligger i ordet, en arv. Episoden her viser at Noa og hans familie nok overlevede syndfloden, men de var ikke super-mennesker uden synd. Den arv fortsætter også i den nye slægt.

Skyldens konsekvens i flere slægtled

Da Noa opdager, hvad der er sket er der ingen tvivl om, at han straks er klar over, at dette er en synd der påkalder sig Herrens vrede. En mulig forklaring på, hvorfor denne forseelse også ender med at Kams søn, Kana’an rammes af Guds forbandelse findes i 2. Mosebog kapitel 34 vers 7, hvor der blandt andet står ”Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. v7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.”

Det betyder, at nok er Gud nådig og barmhjertig, men han straffer synd i indtil flere slægtled! Jeg tror straffen skal forståes som de vilkår Gud har lagt i slægten, at synd og skyld sætter dybe spor - i flere slægtled. Noa havde fået et specielt kendskab til Gud og hans tanker. Han havde allerede set (eller Gud viste ham) at Kams synd og skyld satte spor i en af hans børn. Kam havde flere sønner, og vi ved ikke hvorfor det lige er Kana´en , der bliver nævnt. Måske havde Kana´en allerede vist tegn på, at han havde taget noget af sin fars karaktertræk til sig og taget ved lære af hans fars respektløse opførsel. Det kan vi jo ikke vide. Men vi kan se ad det her, at Gud har skabt slægten med en tæt samhørighed, også gennem flere slægled, og det bli´r Kanna`en der kommer til at bære en arv af Kams skyld.

Men samtidig med, at det er svært at fåstå disse her antydninger af arveskyld, så må vi ikke glemme, at det Noa understreger ved Gud, først og fremmest er Guds barmhjertighed, og det at Gud vil vise os nåde og er sen til vrede men rig på troskab og sandhed. Vi må forstå alt i lys af Evangeliets ord, om at Gud i Jesus har givet os alle – i alle slægled – løftet om at vi kan frelses af nåde.

Den mærkelige Noa-profeti

Noas reaktion på brødrenes måde at takle denne episode på, ender med en slags profeti.

Denne mærkelige Noah-profeti indeholder en særlig velsignelse over semitterne (Gud er Sems gud) og Jafetitterne ( som skal arve Sems velsignelse). Noah udtalte en forbandelse over sønnen, Kam, og sønnesønnen Kana’an, som gjorde, at dennes efterkommere blev forkastet indtil videre, men ikke for bestandig. De var også det folk, som blev Israels folks værste fjender, og var kendt for tøjlesløs utugtighed af den slags der “gør et land urent!” (3. Mosebog kapitel 18, vers 27-28)

Det er en kendsgerning, at det var Sems efterkommere, som i Abraham, blev udvalgt til at være modtagere og formidlere af frelsesåbenbaringen! I dette (jødiske) folks midte fødtes Jesus Kristus!

Fra gammel tid har man ment, at Jafets efterkommere er indoeuropæerne, der som de første, kom til at bo i Sems telte ( fik del i Sems velsignelse), og som folkeslag tog imod Kristus.. Den romerske officer, Kornelius, var måske den første indoeuropæer, som blev kristen!

Kams efterkommere, af mange kaldet for hamitter eller betegnet som ”alle de andre”, er så til gengæld dem, der gennem de sidste tre århundreder i særlig grad har taget imod Kristus. De får nu del i Guds løfte til Abraham ”I dig skal alle jordens slægter velsignes”!(1 Mosebog kapitel 12 vers 3).

Lagt på nettet 10.08.2004