Hvad betyder slangens straf?

---

Svar:

Versene i Første Mosebog 3,14-19 omhandler det, vi kalder "syndefaldsberetningen". Helt konkret er disse vers de ord, som Gud talte til henholdsvis Satan, som var i skikkelse af en slange, samt til Adam og Eva, da de alle var blevet afsløret i at være ulydige mod Gud. Guds tale falder således også i tre dele: Én del til slangen/Satan, én del til kvinden og én del til manden.

Guds ord til slangen, vers 14-15:

Her udtaler Gud en forbandelse over Satan. Satan bliver forbandet til et liv, hvor alt andet levende vil frygte ham og forsøge at flygte fra ham. Han bliver den nederste og den laveste i verden. "Og støv skal du æde" - så kan man ikke komme længere ned. Gud taler ligefrem også om, at Satan en dag skal blive endelig besejret - blive knust (15b). Mere om det nedenfor ...

Derfor har Satan siden arbejdet i det skjulte og ikke vist sig åbent, som den han er. Nu viser Satan sig mest som en lokkende, fristende stemme inde i vores hoveder, og hans gerninger viser sig gennem vi menneskers gerninger, som han lokker til at gøre onde ting.

Guds ord til kvinden, vers 16:

Kvinden skal stadig have mulighed for selv at føde sine børn, men er nu dømt til at føde i smerte. At føde børn er naturligvis en af kvindens helt særlig opgaver/gaver i Guds skaberværk. Derfor er det nok ikke helt tilfældigt, at det er her, at Gud rammer kvinden.

Fødselssmerterne kan være en påmindelse om, at nu er verden ikke længere "paradis". Nu er smerte, sygdom og nød blevet en del af livet som mennesker. Og smerten starter allerede inden mennesket er født ind i verden.

Også kvindens samliv med manden bliver nu problemfyldt. Nu kommer mistillid, jalousi og begær ind i deres forhold til hinanden.

Guds ord til manden, vers 17-19:

Manden skal stadig have mulighed for selv at skaffe sig føden, og sørge for sin familie, hvilket var hans særlig opgave/gave i Guds skaberværk. Men nu kommer det til at ske med møje og besvær. En af de mest basale ting i livet, er jo at have mad at spise. Og konsekvensen af denne dom over manden er, at nu giver det ikke bare sig selv, at der er mad at få, når man er sulten. Nu skal der pukles og slides for at have mad nok - hele livet.

Alle er ramt

Altså er de mest basale elementer af livet nu blevet ramt af syndefaldets konsekvenser: Fødslen, kærligheden mellem mennesker samt menneskers forhold til verden vi lever i.

Og konsekvenserne er jo i den grad også til at få øje på i dag: Krig, ufred, sult, ødelagte menneskeliv, brudte familier osv. osv. Og når man tænker over det, kan alle disse ting føres direkte tilbage til de ord, som Gud her taler til Satan, Adam og Eva.

Jesus

Jamen, hvad så? Er det så alt, der er at sige? Der er heldigvis et stort håb midt i dette mørke:

Hentydningen i vers 15 om, at Satan en dag vil blive endeligt besejret, er en klar hentydning til én bestemt at Adams og Evas efterkommere, nemlig Jesus.

Jesus kom til verden for at give os mennesker en mulighed for at komme ud af kløerne på Satan og hans fristelser. Jesus tog straffen for al vores synd, og gav os tilgivelse i stedet. Så har Satan ikke længere den endelige magt over os. Selvom vi ofte alligevel falder for Satans fristelser, også selvom vi ved, at det er ondt og forkert, så vil Gud på grund af Jesus tilgive os igen og igen.

Tilbage til paradis

Hvis vi tager imod Guds tilgivelse ved Jesus, så er det ikke Satan der får det sidste ord, den dag vi dør og skal bort herfra. Så kan vi i stedet se frem til et evigt liv på den nye jord: "Earth, as it should have been..." Paradiset. Så bliver den brudte relation mellem Gud og mennesker helet og genoprettet. Vi vil se Gud ansigt til ansigt, præcis som Adam og Eva talte med Gud ansigt til ansigt i paradiset, indtil syndefaldet.

---

Skrevet af:
Brian Thisgaard Olesen

Lagt på nettet 04.10.2012