15.09.2003 12:00 Age: 21 yrs
Category: Jesus, Kirken, Kristenlivet, Menneskelivet

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Hvad betyder det at tage sit kors på ryggen?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Det er centralt og vigtigt, at man forstår det rigtigt.

Da Jesus siger dette om "at tage sit kors op og følge ham" (ikke tage det på ryggen), sker det før sin egen korsdød.

For kristendommen er korset blevet et vigtigt symbol, fordi hermed peges der på det afgørende, at al Guds vrede, forbandelse og straf over synden blev lagt på Guds egen søn som et offer – et soneoffer – for verdens synd og gælder dem, der tror på Jesus Kristus. Derfor er korset så betydningsfuldt.

Du henviser til et eksempel fra Matthæusevangeliet 16,24. Sammenhængen her er, at Jesus underviser sine disciple om netop det at være en discipel af ham. Lige inden – i versene forud – er der berettet om en såkaldt "lidelsesforudsigelse", hvor Jesus forklarer sine disciple, at han er på vej til Jerusalem for at lide og dø.
Måske har korsdøden været nævnt. Sådan sker det andre steder (sml. Johannesevangeliet 3,14ff). I hvert fald forklarer Jesus, at han er sendt til verden på en mission, som koster lidelse, selvfornægtelse mht. egen egoisme, og død. Heri ligger hele Guds-kærligheden gemt.

Og, siger Jesus, sådan som han har gjort og vist og været et forbillede, sådan skal hans disciple leve her i verden, for de er sendt af ham på en mission. De er i verden og skal dø på et tidspunkt, men vejen dertil er også en lang dødskamp mod alt det i og ved en selv, som står imod Gud og hans vilje. For mennesket vil meget hellere sig selv.
At fornægte sig selv betyder at sige nej til sig selv. At tage sit kors op betyder at udtale dødsdommen over sig selv, sin selvoptagethed og sine egeninteresser. Kaldet til efterfølgelse af Jesus får ny mening, når Jesus har gjort det klart, at han selv skal lide og død. At følge ham er ikke bare at være discipel og gå i skole hos Jesus. Det er et totalt livsfællesskab, som om nødvendigt kan føre til døden. Det betyder ikke, at disciplene skal opsøge martyriet. Det har aldrig været Jesu tanke, at de bogstaveligt skulle bære sit kors til Golgata og dér korsfæstes sammen med ham.

I Romerbrevet kap.6 taler Paulus om, at vi ved dåben bliver begravet sammen med Kristus – og opstår sammen med ham. Som kristne og disciple dele vi altså både lidelse/død og opstandelse/herlighed.

Jesus selv er det store forbillede i dette og har vist vejen. Paulus udfolder dette ganske særligt i en hymne, der findes i Filipperbrevet kap. 2,5-11. Ta' og læs den!

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 15.09.2003