Har vi en fri vilje?

Svar:

Du har ret i, at Luther bruger begrebet: “Den trælbundne vilje.” Jeg vil prøve at forklare, hvad han mener med det, men det er rigtig, som du skriver, at det udelukkende gælder i forhold til Gud og frelsen. I forhold til dagligdagens ting og mange valg, fastholder Luther, at vi har en fri vilje. Kristendommen bygger på, at vi tager ansvar for vores eget liv, og ikke putter hovedet under armen, og lader os blindt føre af andres mere eller mindre overbevisende autoritet. Vi skal heller ikke forvente guddommelige tegn i alle livets valg situationer. Her er vores frie vilje / + ansvar meget vigtig at være bevidst om.

Arvesynden binder vores vilje

Men Luther ønsker at understrege, at det er en fejltagelse, hvis mennesket tror, at det står neutralt midt imellem Gud og Djævel og således tror, at det har et frit valg imellem to muligheder. Det er her, han bruger begrebet ’Den trælbundne vilje,’ et udtryk, der skal vise, at vi ikke er frie, men tværtimod grundlæggende er bundet til Djævelen. Det gælder alle mennesker, og det skyldes arvesynden og vores deraf følgende syndige natur. For at vælge frelsen, er vi afhængige af, at Gud griber ind og åbenbarer sig for den enkelte.

Luther argumenterer bl.a. ud fra ordet i 2. Timotheus kapitel 2 vers 25-26: ” hvor Paulus siger, at vi må bede for dem, der afviser Gud, : - om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje.”

Ingen er forudbestemt til fortabelse

Luther mener ikke, at nogen er forudbestemt til fortabelse – det er en gåde, hvorfor nogle bliver frelst mens andre går fortabt. (for sådan fortæller Bibelen os også, at det vil gå) Men Luther slår fast, at frelsen er en gave, der gives os gratis. Han understreger, at frelsen ved troen alene, er et udtryk for Guds nådegave, til evigt liv. Frelsen er altså givet os uden fortjeneste og alene som noget, der tilregnes den enkelte i mødet med Gud.

Alle er forudbestemt til frelse

Luther fastholder ( i øvrigt i modsætning til flere af reformatorerne), at der ikke er tale om en såkaldt dobbelt forudbestemmelse (i.e. til frelse og til fortabelse), men at Gud overordnet har forudbestemt alle til frelse, hvilket ses bl.a. i Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16: ”for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” eller 1. Timotheus 2, 3-5: ”Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle…”

Det er min opfattelse, at der i Indre Mission er enighed om denne forståelse af den lutherske lære om forudbestemmelsen. Men jeg ved godt, at der findes dem, der argumenterer for en dobbelt- forudbestemmelse, nogen til til frelse og andre til fortabelse. Det er ikke Luthers ærinde. Dybest set er fortabelsen en gåde for os, og det er ikke noget, Gud har forudbestemt os til. Det vigtigste er at lytte til Gud kald og tage imod frelsen, som han rækker os uden krav – og at række dette kald videre til andre. Ingen som svar på Guds kald, vil han afvise. Det har vi også Guds ord for!!

Lagt på nettet 24.01.2005