Er det sikkert, at Gud hører mig?
Svar:
Tak for dit spørgsmål - og velkommen i troen!!
Sund usikkerhed
Det betyder også: Velkommen til den usikkerhed, der sommetider kan liste sig ind på os allesammen. Den usikkerhed, du oplever, er netop en levende tros usikkerhed. De, der aldrig oplever den, er som farisæeren, der selvsikkert løfter blikket mod Gud, helt tryg i, at Gud hører ham. For han er overbevist om, at han er "ikke som de andre mennesker" (Luk 18,9ff). Men i virkeligheden er det netop ham, der lever i indbildning. Det er ham, der bilder sig ind, at han har det helt fint med Gud, men i virkeligheden lever langt borte fra ham.
Det er ganske vist ubehageligt at være "lidt bange", som du skriver. Man vil meget hellere være fuldstændig stensikker. Men den bilist, der på motorvejen ikke er "lidt bange", er i livsfare. Hvis man vil leve et dynamisk og kraftfyldt liv, så nytter det ikke at være skråsikker. Så er man død.
Den sunde usikkerhed kalder man "anfægtelse". Det er den, der redder os fra at blive farisæere! Det er den, der får os til hele tiden at søge Gud. På en måde er det den, der holder os fast i troen.
Levende tro er en vandring
Men skal man så altid være usikker og bange? Nej! For der er også noget, der hedder "vished". "Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv" (1. Joh 5,13). Denne vished er ikke skråsikker, for den mener ikke, at den har ret til noget som helst. For visheden er det et mirakel, at Gud hører mig, og jeg hører ham til.
Og det er den, der gør, at troen ikke er en ejendom, som jeg kan sidde og kramme og fedte med. Troen er en vandring! Et levende samvær med den levende Gud. Og i sådan et levende samvær kommer man også sommetider op at skændes med den, man elsker ...
Løfter og vished
Du må endelig lægge mærke til, at det er ikke vores bønhørelser, der gør, at vi kan vide, at vi tilhører Gud! Mange troende mennesker, der lever sandt og godt med Gud, oplever ham sige Nej til deres bønner. Det gjorde Paulus (2. Kor 12,8f); det gjorde selv Jesus (Matt. 12,39ff). Og der var også mennesker, der oplevede Jesus helbrede dem, som levede uden ham (Luk. 17,11ff). Jeg er meget glad for, at du har oplevet Gud høre dine bønner; men det er ikke det, der gør, at du kan vide, at du tilhører ham.
Hvad er det så? Det er hans løfte "til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv"! Hvis du tror, at Jesus er Kristus, så har du evigt liv! Basta!
Der er et ord af Jesus, som jeg selv må vende tilbage til igen og igen: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort" (Johs. 6,37). Hvis du kommer til ham i bøn - ikke som den skråsikre farisæer, men som tolderen, der beder: "Gud, vær mig synder nådig"! - så vil han aldrig vise dig bort. Sådan et løfte er meget tryggere end alle mulige tegn og undere og følelser.
Vi har lov til at bede om gode, glade følelser - følelser af fred og vished og glæde. De er Guds overflod. Men visheden er: at stole på hans løfte!
Skrevet af:
Leif Andersen
Lagt på nettet 02.03.2005
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst?
- En fiasko på et æsel
- Hvor er Guds hjælp og omsorg?
- Hvad skal jeg gøre ved tvivlen?
- Hvem er de fattige i ånden?
- Hvornår er jeg en rigtig kristen?
- Hvordan være sikker på at Bibelen passer?
- Kan jeg blive fri for angsten for at " gå fortabt"?
- Hvorfor forsvandt den guddommelige helbredelse?
- Hvordan finder jeg troen igen?
