Up, up and away

Disciplene har set mange ting sammen med Jesus, som fik dem til at måbe, og som de vil have svært ved at forklare eller overbevise andre om.

"5000? Hvordan fik I så mad til alle dem?", vil en af disciplenes bekendte sikkert have spurgt, og svaret ville have været et "Nevermind, du vil alligevel ikke tro på det" eller mon ikke en og anden på et tidspunkt i en samtale har spurgt "Vent lidt, hvad mener du med, at han gik på vandet?"

Så disciplene havde set og oplevet lidt af hvert, og lært at Jesus indimellem gjorde vanvittige ting, der ikke kunne forklares. Og efter hans opstandelse er deres nerver blevet tyndslidte, fordi han hele tiden bare dukker op ud af ingenting og skræmmer dem fra vid og sans. De havde nok regnet med, at han også ville forsvinde på samme måde - bare ud i den blå luft. Mon ikke, de er blevet overraskede, da han afslutter sin afskedstale med sådan rent fysisk og synligt blive båret op til himlen på en sky?

Nu spiller min fantasi mig måske et puds, men jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at Jesus måske har tænkt, at han ville lave lidt gas med disciplene ved at få dem til at stå og glo op i luften og se utroligt dumme ud og så sende et par engle til at sige "Hvad står I der og glor efter?" - måske har det løst lidt op for stemningen, fordi de godt selv kunne se, at det må have set fjollet ud, at de stod der med nakken tilbage og glanede op i luften, i stedet for at komme videre i programmet.

I Bibelen kan man heldigvis læse, at disciplene hurtigt kom sig og snart var i gang med de opgaver, som Jesus havde overladt til dem. Men det allerførste, de gjorde, det var at gå hjem og sammen bede til Gud og lovprise Ham.

Det synes jeg, vi kan lære meget af...

Lagt på nettet 01.06.2011