Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Må man være vred på Gud?
Lad mig sige det kort og klart med det samme: Nej, det betyder ikke, at du ikke er troende nok. Det betyder bare, at du har det godt.
Når det er sagt, vil jeg gerne lidt nærmere kommentere udtrykket "at være vred på Gud."
Som du kender også jeg til, at nogen siger, at man skal være vred på Gud. Men jeg tror, at jeg aldrig selv har opfordret til det, for det forekommer mig fremmed og lidt forkert.
Jeg tror, at sandheden er, at man har lov til at råbe sin fortvivlelse ud til Gud. Hvis man er dybt fortvivlet, har man lov til at klage sin nød til ham , hvad enten man så gør det med høje råb og skrig - som nogen gør - eller med et stille, træt og afmægtigt suk, som andre gør. Vi er forskellige, også når vi er fortvivlede.
Der kan findes mange eksempler på det i Bibelen og i kirkens historie, og jeg tror, at der lige nu er tusindvis af kristne, der klager deres nød til Gud. Det kan være forfulgte kristne, og det kan være uhelbredeligt syge, og det kan være arbejdsløse, eller dem, der lige er blevet skilt, eller dem, der har kærestesorger, eller dem, der bliver mobbet, eller meget andet.
Et af de mest kendte eksempler fra Bibelen er Job, som du kan læse om i Jobs bog, men der er også mange klagebønner eller klagesange i Salmernes Bog, og en af profeterne, Jeremias, der levede under meget vanskelige vilkår, klagede sin nød til Gud, som det er beskrevet i Jeremias' bog.
Jeg bliver lidt mere betænkelig, når der tales om at være vred på Gud. Jeg kender godt begrundelsen: at han kan tåle det - i modsætning til os mennesker, som langt fra altid kan tåle, at nogen er vred på os.
Selv tør jeg ikke være vred på Gud eller anbefale det til andre, men det er måske så nemt at sige, når jeg aldrig har haft anledning til det. Hvis nogen føler vrede mod Gud, f. eks.. hvis de har været ude for en katastrofe, så tror jeg, at det er sundt og godt at indrømme denne vrede. Man skal indrømme den både over for sig selv og over for Gud. Alligevel tror jeg, at vreden er en synd, altså en forvrængning af det gode. Vreden er en synd, man skal bekende, ikke en følelse, man skal regne for uproblematisk.Vreden er udtryk for manglende tillid, og dermed rummer den en forbitrende kraft, og bitterhed rummer intet godt. Tværtimod er bitterhed skadelig, så derfor tror jeg, at det er bedre at indrømme sin vrede over for Gud end bare uden videre at være vred på Gud. At være vred på Gud er et problem, men at indrømme problemet og fortælle ham om vreden og bede om tilgivelse og om tillid til hans godhed og kærlighed er befriende.
Sådan må vi forholde os i fortvivlede perioder af livet, men det er jo slet ikke dér, du befinder dig. Du er velsignet af Gud, du har det godt, du antyder, at dit liv har været en dans på roser, så glæd dig over det, og sig Gud tak! Syng en lovsang!
Der kan tids nok komme problemer, og så er det tid at klage sin nød til ham, men lige nu skal du bare takke og prise Gud og så gå ud og nyde hans gaver.
I Ny Testamente, i Jakobs brev, kapitel 5, vers 13,står der så kort og klart: Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange.
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 21.09.2011
