Hvor er Gud, når det gør ondt?

Du har fortalt om personlige oplevelser og tak for det. Lidelsen og det onde er ikke teori men virkelighed! Vi oplever det hver dag - overalt. Så selvfølgelig kan det være svært at se, at Gud er god og kærlig. På den anden side kunne man jo vende spørgsmålet på hovedet og spørge, hvordan der kan være så meget godt i verden, hvis Gud er ond? Det er lige så svært at give et fornuftigt svar på. Du skriver trods alt, at din morfar nød livet med din mormor.

Sagen er, at der ikke findes »logiske« svar på de store spørgsmål. Man får problemer, uanset om man mener, at Gud er god, ond, både god og ond, hverken det ene eller det andet, eller at han slet ikke eksisterer. Det mærkelige er, at mennesker, der har været igennem rigtig mange svære ting, ofte er dem, der holder mest stædigt fast i, at Gud er god. Mens mennesker, der har stor medgang, mange gange glemmer alt om Gud.

Personligt har jeg ikke oplevet den helt store modgang, men jeg har dog oplevet ting, som er svære at forstå, for eksempel alt for tidlige dødsfald blandt familie og venner. Men jeg tror stadig, at Gud er god, og at der findes en højere retfærdighed, end den vi lige selv kan få øje på. Vigtigst er det for mig, at Gud har vist, at han er god. Han har ladet sig føde som mennesket Jesus og har gennemlevet de værste pinsler, man kan forestille sig, for vores skyld. En Gud, der gør det for at redde mennesker, må være kærlig. Han er ikke en fjern men en nærværende Gud, der har medlidenhed med os.

Jeg tror det på trods af alt det onde, der findes. Om det kan betale sig? Tja, jeg fristes til at sige, at det er mindre væsentligt. Det afgørende er, om det er sandt. Og så kunne det måske også tænkes, at vi på den anden side af graven faktisk får nogle bedre og mere uddybende svar, end dem vi kan tilbyde her på JesusNet.

Lagt på nettet 02.09.2000