Jesu bjergprædiken

Så tog Jesus til orde og lærte dem:

»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.

Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

Salige er de, som forfølges for retfærdighedens skyld, for Himmeriget er deres.

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, mine disciple, for jeres løn er stor i himlen. Således forfulgte folk også profeterne før jer.«

Jesus så rundt på dem alle sammen, så dem ind i øjnene hver især efter tur og sagde: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin smag, hvordan skal det så nogensinde blive til salt igen? Nej, så er det slut. Så duer det ikke til noget, men smides ud og trampes ned.«

Igen så Jesus rundt på dem alle og sagde så: »I er verdens lys. Men et lys, der sættes under en spand, gør ingen nytte. Sætter man det derimod i en lysestage, så giver det lys i hele huset. Lad jeres lys skinne for mennesker. Lad dem se jeres gode gerninger, så de må prise jeres far, som er i himlene.

I, mine disciple, som er jordens salt og verdens lys, I skal være fuldkomne, ligesom jeres far i himlen er fuldkommen.«

Jesus fortsatte med at lære disciplene mange ting og sagde også: »Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør det. De tror, at de bliver bønhørt for deres mange ord. Men I skal tænke på, at jeres far i himlen ved, hvad I behøver, allerede før I beder om det. Derfor skal I bede således:

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn, komme dit rige,

ske din vilje som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vores skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren

i evighed! Amen.«

Og Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For den, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Hvem af jer ville måske give sin søn en sten, når han bad om et brød? Eller hvem ville give sin datter en slange, når hun bad om en fisk? Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres himmelske far give gode ting til dem, der beder ham!«

Jesus så igen rundt på sine disciple. Lige nu så de afslappede og fredfyldte ud, men Jesus vidste, hvad der ventede dem af problemer og sorger i fremtiden. Han ville gerne lære dem at stole fuldt og fast på ham – for deres egen skyld.

Derfor gav han dem en belæring mere: »I skal ikke være bekymrede for jeres liv, så I tænker: ‘Hvad skal jeg spise og drikke i morgen?’ Se dog på himlens fugle! De sår ikke, høster ikke og samler ikke forråd, og dog giver jeres himmelske far dem føden. Men er I da ikke langt mere værd end fugle?

Og hvorfor bekymrer I jer om tøj? Læg mærke til markens liljer; de hverken spinder eller væver eller syr, og dog er de flottere klædt end selv kong Salomo i al sin pragt. Men hvis Gud gør så meget ud af markens græs, som hurtigt brændes væk, hvor meget snarere vil han så ikke give jer tøj på kroppen, I lidettroende? Vær ikke bekymrede. Jeres far ved, at I behøver disse ting. Søg først hans rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.«

Lagt på nettet 29.01.2001