15.11.2023 19:53 Age: 1 year
Mathilde Stær

Skrevet af:
Mathilde Stær

Gud vil så gerne kommunikere med os

Gud vil gerne i kontakt med os og have en relation med os

Pil, der peger til højre

Foto: unsplash.com/@helloimnik

For to uger siden rejste min kæreste om på den anden side af jorden. På grund af arbejde og tidsforskel er det derfor ikke altid lige nemt for os at komme i kontakt med hinanden. Vi kan skrive sammen i løbet af dagen, men det er for det meste envejskommunikation, fordi han ikke altid har dækning, når han arbejder.

Jeg har endnu engang fundet ud af, hvor afhængig jeg er af at have kontakt med min kæreste. Savnet er stort, og dagene er lange, når vi kun har mulighed for at kommunikere sammen inden for et par timer hver dag. Jeg er kommet til at tænke på, om Gud måske faktisk nogle gange kan have det på samme måde. Han vil så gerne kommunikere med os, men det er bare ikke altid, vi er "online" og klar til lige at vende opmærksomheden mod ham.

Heldigvis er Guds kærlighed til os meget større, end vi kan forestille os, og derfor vil han gøre alt for at komme i kontakt med os og for, at vi får lyst til at opsøge ham. Det er nemlig der, han rigtig får lov til at have en relation med os.

Gud ønsker en relation med dig!

Guds kærlighed til dig og mig er så stor, at han vil gå i døden for os. Det har han faktisk allerede gjort. Er det ikke fantastisk? Så selvom vi ikke har interesse i at søge en relation med Gud – eller ikke får prioriteret den – så bliver hans kærlighed ved med at være så stor, at han aldrig vil vende os ryggen og opgive os. Han vil os så gerne, at han bliver ved, lige meget hvor svært det er at komme i kontakt med os.


Mathilde Stær

Skrevet af:
Mathilde Stær

Lagt på nettet 15.11.2023

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også