09.02.2020 16:57 Age: 4 yrs
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

En serviceaftale der justerer kursen

En stråle fra en sprinkler på bilens forrude kan ramme helt ved siden af ruden. Sådan kan vi ramme forbi målet med vores liv. Jesus tilbyder en serviceaftale til alle mennesker. Han kan rense og justere vores liv, så vi rammer målet

Billedet er taget af TeroVesalainen fra Pixabay

En morgen i vinterens mulm og mørke cyklede jeg afsted til arbejde. Pludselig blev jeg ramt i ansigtet af en vildfaren sprinkler-stråle fra en bil, der kørte forbi på vejen.

Jeg går ud fra, at det var meningen, at strålen skulle have ramt forruden. Det skete ikke. I stedet fik jeg væsken i ansigtet, og det sved i øjnene. Ejeren af bilen havde glemt at rense og justere dysen, så den kunne nå sit mål: forruden.

Det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er for mange ting, at de bliver renset, smurt og justeret. Det gælder både for biler, cykler og menneskeliv.

Himlen som mål

Bibelen taler om, at vi rammer forbi målet, hvis ikke vi bliver renset og justeret. Vi har imidlertid forkert kurs, som den vildfarne sprinklerstråle. Vi rammer ikke målet automatisk, men Guds ønske for vores liv er, at vi skal ende hjemme hos ham, i himlen.

Serviceaftale

Når man køber en ny bil, får man tilbudt en serviceaftale på værkstedet. Jesus tilbyder en serviceaftale til mig og alle mennesker. Jeg har bedt ham om at overtage servicen på mit liv. Han renser og justerer mig ind.

Det sker når jeg har fællesskab med ham. Jeg kan fortælle ham om mine fejl, og så tager han sig af det. Jeg kan også fortælle om mine længsler og ønsker, for han er min skaber.

Hvem ved bedre end han, hvad der skal til for at få mig på rette spor?

Vil du også have en serviceaftale med Jesus? Det kan du få i dag ved at sige det til ham.


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 09.02.2020

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også