Skrevet af:
Leif Andersen
Elsker engle? Skabte Gud det onde?
Tak for dine spørgsmål. Vi kan næppe svare tilfredsstillende på dem; men noget kan sikkert siges.
Jeg tror selv, at der er noget om den skelnen, som flere kristne har foreslået: Kærlighed og syndfrihed er ikke det samme! Både menneskene og englene var skabt syndfrie; men de var ikke skabt som kærlighedsfyldte væsener. For det forbyder selve kærlighedens natur: Den kan ikke påtvinges eller indprogrammeres; den kan kun vælges frit. Derfor måtte Gud skabe såvel menneskene som englene med den kærlighedens risiko, at de misbruger deres syndfrie mulighed til at vende ham ryggen. Og såvel menneskene som nogle af englene faldt da også fra Gud.
Hvad menneskene angår, har vi alle bekræftet syndefaldet i tidernes morgen. Derfor har vi endegyldigt mistet syndfrihedens mulighed. Men på den anden side har vi ikke mistet kærlighedens mulighed! Det lader sig stadig gøre for mennesket (fordi vi er skabt i Guds billede) at elske - desværre ikke fuldkomment som Gud elsker, men dog så vi også i kærligheden ligner ham. Og er vi ved tro og dåb kommet til Kristus, så begynder vi faktisk som børn af Gud - her i syndens og dødens verden! - på præcis dét, som Adam og Eva aldrig nåede i Paradiset: at elske Gud frit!
Men det ligger sikkert anderledes med englene: De er ikke skabt i Guds billede; de kan aldrig blive børn af Gud. De er tjenende ånder, syndfrie, men ikke desto mindre stående under mennesket! Prøv at læse Brevet til Hebræerne 1,14. De bærer ikke den gudsbilledlighed, der bl.a. ligger i kærligheden mellem mand og kvinde (læs 1 Mosebog 1,27).
Mig bekendt omtales der faktisk intetsteds i Bibelen et egentligt kærlighedsforhold mellem englene og Gud, sådan som kærlighedsforholdet mellem mennesket og Gud omtales! Der består et lydighedsforhold, men ikke et far-/barn-forhold. Derfor tror jeg faktisk, at vi om englene må nøjes med at sige, at de er lydige og syndfrie, men altså ikke ligefrem, at de også elsker ...
Men det er sandt, at også nogle af englene vendte ryggen til Gud og faldt fra ham. De har altså haft valgets og faldets mulighed. Læs Judas' Brev 1,6-7. Men der er ingen frelsesplan for dem; deres fald er ikke sonet på korset; de har ikke angerens og troens mulighed. Læs Brevet til Hebræerne 2,16.
Hvor Djævelens ondskab kom fra, ved ingen. Nogle har foreslået, at vi simpelt hen stiller spørgsmålet forkert; vi spørger jo heller ikke, hvor mørke kommer fra! Lys skal komme et sted fra; men mørke er bare mangel på lys - sådan skal også kærlighed komme et sted fra, fra et elskende sind; men behøver ondskab komme et sted fra? Er den ikke bare mangel på kærlighed?
Når man ser ægte, ædende ondskab for sine øjne, er det ganske vist svært at sige, at det bare er mangel på kærlighed; ondskab ser virkelig ud til at være en reel, selvstændig magt! Men måske er der alligevel noget om det. Det er i hvert fald det, jeg er stødt på, der kommer nærmest en slags fornuftig forklaring. Nærmere kommer vi det næppe.
Skrevet af:
Leif Andersen
Lagt på nettet 16.05.2002
