Kategori: Gud
Efterlever Gud budene?
Svar:
Så vidt jeg kan forstå dit spørgsmål, går det på, hvorfor der er så meget ondt i verden, når Gud er kærlighed. Det er vi mange, der har spekuleret over - og mange gange. Man bliver aldrig rigtig færdig med det spørgsmål.
Gud er hellig og kærlighed
Gud er hellig, og Gud er kærlighed. Disse egenskaber hænger uløseligt sammen. Guds bud er på en måde en del af ham selv. Så selv om han ikke skylder os mennesker noget, er det helt selvfølgeligt, at Gud er sådan, som han vil, vi skal være - også når det handler om at efterleve budet: "Du skal elske din næste som dig selv".
Vi mennesker er derimod begrænsede, både når det gælder at leve efter budene i ét og alt, og når det gælder at fatte Gud. Vi forstår ikke altid Guds handlemåde og kan ikke altid se, hvad der er bedst for os (hvad der er kærlighed). Derfor synes vi også somme tider, at Gud ikke handlede kærligt, når hans planer går os imod.
Det onde er ikke Guds vilje
Men at der også sker ondt i verden, er tydeligt for alle. Det er ikke Guds egentlige vilje, men han har givet Djævelen plads, så han stadigvæk kan gøre sine onde gerninger. Hvis Gud skulle udrydde alt, hvad der er ondt, ville vi nemlig alle kunne ryge med... Men Gud har heldigvis ikke overladt os til os selv eller til Djævelen. Han er med os, også når noget ondt rammer os. Ja, han har givet os løfter i Bibelen om dette, og de står fast. "Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" Romerbrevet kap. 8. vers. 28 er ét af dem. Gud kan altså også bruge det, der er ondt, i sin plan med mennesker. Målet er at vi alle skal komme til tro på Jesus Kristus og blive frelst.
Lagt på nettet 24.10.2000
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Elsker engle? Skabte Gud det onde?
- Hvordan kan der være kristendom med al den ufred?
- Hvor kommer det onde fra?
- Kan man elske, hvis ikke man kender til had?
- Hvorfor stoppede Gud ikke Eva og Adam?
- Hvorfor skabte Gud det forbudte træ?
- Hvor kommer ondskaben fra?
- Hvorfor beskytter Gud ikke børn mod misbrug?
- Stiller Gud betingelser for vores bønner?
- Hvordan skal jeg elske min fjende?