Den enes død..

---

Forleden hørte jeg en debat om butikkers risiko for konkurs efter flere måneders nedlukning. Mange er i stor økonomisk nød efter en lang periode uden mulighed for handel. 

Debatten var livlig, og den blev ikke mindre intens, da ordene "den enes død, den andens brød" pludselig indgik i ordstrømmen. Det blev, forståeligt nok, opfattet som kynisk og koldt. 

Jesus tog ansvaret 

Kynisk så det også ud, da Jesus i påsken døde på et kors. Det lignede et brutalt justitsmord, men bag facaden blev hans død til liv for alle mennesker, der vil tage imod. Da han hang på korset, råbte han "min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" I dette øjeblik følte han sig ikke bare forladt af Gud. Han var forladt. Jesus blev erklæret konkurs.

Hvorfor? 

Sagen er, at det skete for mig. Jeg er skyldig i mit forhold til Gud, og helt ude at stand til at betale, så da Jesus gik konkurs med sit liv, var det i virkeligheden min konkurs, han påtog sig ansvaret for. Han overtog min gæld, og jeg blev fri. 

Livets brød 

I kirken har jeg mulighed for at modtage nadver. Her får jeg et lille brød og lidt vin. "Dette er Jesu Kristi legeme" og "Dette er Jesu Kristi blod" bliver der sagt. Jesus er livets brød. Da han døde, rakte han det til mig. 

Det skete for alle mennesker. Den enes død blev til alle menneskers brød. Brød til den, der tager imod.  

Kom glad og modtag livets brød!

---

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 16.04.2021