02.11.2018 15:35 Alder: 6 yrs
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Walk and talk med chefen

Et hyppigt indslag på mange kurser er walk and talk. Kursusdeltagere sendes afsted to og to for at drøfte konkrete temaer


Mine seneste to medarbejderudviklingssamtaler blev udbudt som walk and talk med chefen.

Filosofien bag er, at krop og sind arbejder bedst, når vi er i bevægelse.

Walk and talk med Jesus

I Bibelen læser vi om to personer, der går en tur og deler liv med hinanden. Undervejs kommer Jesus og følges med dem. Det udvikler sig til en walk and talk med Jesus.

Han spørger ind til deres samtale, og de hælder hele deres sorg og frustration ud for ham.

Da turen er slut, mærker de, at samtalen gav dem nyt håb.

Min himmelske chef

Jeg gik en tur en dag. Jeg kunne have delt mine tanker med min hund, Taiz, som uden tvivl gerne lytter med. Men forbipasserende ville måske tænke, at jeg var blevet mere sær, end jeg plejer at være, hvis jeg gik der og talte højlydt med min hund.

I stedet valgte jeg at dele tanker med min himmelske ”chef”. Jeg fulgte eksemplet fra Bibelen og gav ord til mine følelser og tanker – jubel, glæde, vrede, sorg, frygt – hele molevitten blev væltet ud for fødderne af Gud.

Ved slutningen af sådan en tur mærker jeg, hvor lettet jeg er. Nye håb pibler frem. Han, der lytter, er min skaber. Han elsker mig. Han modtager med tak mine glæder og bekymringer. Han lover hvile til den, der deler den slags med ham.

Du kan begynde i dag

Jeg vil gerne invitere dig til at gøre det samme. Tag en walk and talk med din himmelske chef. Han er din skaber, som elsker dig og ønsker dette fællesskab med dig.


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 02.11.2018

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også