Tanker på en kirkegård

---

Forleden gik min kone og jeg en tur i det dejlige efterårssolskin. Vi gik igennem en gammel kirkegård med fantastiske, gamle træer. Vi studerede gravsteder og gravstene.

Alt sammen var egentlig hyggeligt. Men alligevel kan jeg ikke gå på en kirkegård uden også at tænke på et bogmærke, jeg løb ind i som ung. Der stod: ”Betænk livets korthed, dødens vished, evighedens længde”.

Jo ældre jeg bliver, jo mindre sjovt er det at tænke fremad. Livet kan jo snart ende. Som Shu-bi-dua sang: ”Alle skal vi bort herfra engang. Vor tid her på kloden er ikke særlig lang. Fattige og rige. I døden er vi lige. Det er hvad vi ka’ bli’e. Sikke noget lort”.

Fremtidens fest

Citatet er for mig at se en træfsikker beskrivelse af menneskets tilværelse. Vel at mærke, hvis man kun tager de to første led i bogmærket med! Det bruger Bibelen i hvert fald en hel bog (Prædikerens Bog) på at argumentere for.

Men Gud ske lov er der alle tre led! Gud fortæller os, at efter døden er festen ikke slut. Tværtimod. For dem, der tror på Jesus, kommer der en opstandelse til en evighed i en ny verden, på en ny jord. Og her er alting faktisk meget bedre end i denne tilværelse, som jeg ellers frygter så meget at skulle sige farvel til.

I troen tør jeg satse på, at Jesus virkelig stod op af graven igen, og at han ikke alene selv har evigt liv, men kan give det til alle, der vil i livsforbindelse med ham. Så gør kirkegården mig stadig lidt trist – men også lidt optimist.

---

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 06.10.2019