Bliver Føniks-fuglen beskrevet i Bibelen?
Svar:
Føniks-fuglen er ikke beskrevet i Bibelen, men den er nævnt i Jobs Bog kapitel 29 vers 18, hvor den ulykkesramte Job siger: "Jeg tænkte, at jeg skulle dø i min rede og leve længe som fugl Føniks." Det drejer sig om en sagn-fugl, der - altså ifølge sagnet, som er græsk - lever i 1000 år og viser sig i Egypten med 500 års mellemrum. Når den er blevet gammel, opbrænder den sig selv i sin rede, men af asken opstår den igen. Derfor bruges den som symbol på udødelighed. I billedkunsten fremstilles den nærmest som en hejre. Job har kendt sagnet, og gør brug af symbolet, men han gør ikke noget ud af at beskrive det nærmere. Så det bliver ikke Bibelen, der kan hjælpe dig videre med viden om den græske sagn-fugl.
Lagt på nettet 31.05.2005
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden: