Tænk hvis Helvede findes
Da jeg forleden cyklede hjem fra arbejde, overhalede jeg en cykel med en trailer efter. På traileren sad et skilt: "Hvis du døde i nat –ville du så komme i Himlen eller Helvede?"
Jeg var lige ved at vælte af cyklen af ren overraskelse! Himmel og Helvede – og i det offentlige rum! Det er ikke så tit, jeg møder det. Jeg er ret sikker på, at de fleste mennesker synes, at det er rigelig frimodigt at køre rundt med sådan et skilt.
Mange afskriver Helvede og bliver forargede, når nogen bringer det på bane. Men Bibelen taler om det. Jesus taler om det flere steder. Hele ideen med Jesus' ankomst til jorden er at få os med til Himlen i stedet for Helvede.
Mange boliger
Nogle mener, det er billedtale, når Jesus taler om det. Der argumenteres med, at hvis Gud er god, så går det nok.
Men tænk nu, hvis der rent faktisk findes en himmel og et helvede? Og tænk, hvis Bibelens tale om det skal tages for pålydende? Og tænk, hvis Guds godhed betyder, at han virkelig har sendt sin søn for at redde os fra Helvede? Så er det nu, vi skal forholde os til, hvor vi vil havne, når livet er slut.
Jeg tør ikke satse på, at det kun er billedtale. Det er det alt for vigtigt til!
Spørgsmålet er: Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ender i Himlen, hvis jeg dør i nat? Jesus svarer på dette spørgsmål. "Tro på Gud og tro på mig. I min fars hus er der mange boliger!"
Så enkelt er det. Tro på Jesus. Så siger han, at han har gjort en plads klar i Himlen.
Du kan læse mere om, hvad det vil sige at tro her: Skal jeg bare tro på Jesus?
Lagt på nettet 13.09.2020
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvordan kan en kærlig Gud straffe så urimeligt?
- Hvordan er dødsriget?
- Hvordan forstå Johannes Åbenbaring?
- Hvad med dem som aldrig hører om Jesus?
- Har vi forskellige aldre på den nye jord?
- Er fortabelsen evig pine?
- Hvad er livets mening?
- Hvorfor tales der ikke så meget om helvede i Johannesevangeliet?
- Får jeg min ikke-kristne forældre at se i himlen?
- Hvordan kommer jeg i himlen?