10.05.2001 12:00 Alder: 18 yrs
Kategori: Evigheden

Skrevet af:
Peter V. Legarth

Er fortabelsen evig pine?

Er der bibelsteder, der underbygger påstanden om, at fortabelsen er lig med at brænde og lide i al evighed? Eller kan man forestille sig en form for udslettelse? Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan finde nogle endegyldige svar i Bibelen. De steder, som jeg alligevel synes taler lidt om det er (Es 66,24),(Mark 9,44),(Åb 20,15),(Åb 21,8)

Svar:

Der kan ikke herske skygge af tvivl om, at der ifølge NT er to udgange af livet. Jesus taler umisforståeligt om "dødsriget" (Mattæus 11,23; 16,18; Lukas 10,15; 16,23) og "helvede" (Mattæus 5,22.29 etc.). Jesus advarer imod stedet, hvor "ild" og "mørke" råder. Der tales om en evig ild (f.eks. Mattæus 18,8; 25,41 og Jud 7) og evig straf (Mattæus 25,46). Jesus advarer imod det sted, hvor der skal være "gråd og tænderskæren" (Mattæus 13,42).

Jesus udråber det eskatologiske "ve" (Mattæus 11,21) og erklærer, at synden imod Helligånden ikke skal tilgives. Jesus skildrer denne dom som evig og i den forbindelse nævnes den evige synd (Markus 3,29).

Går vi til Paulus, tegner det samme billede sig. Det, der afgør, om et menneske bliver frelst eller går fortabt, er menneskets svar på evangeliet, siger Paulus (f.eks. 1 Korinterbrev 1,18; 2 Korinterbrev 2,15; 4,3f). Nogle gange stiller Paulus de to muligheder op ved siden af hinanden (f.eks. Romerbrevet 2,5-10; Filipperbrevet 1,28; 2 Thessalonikerbrev 1,6-10).

Paulus kan skildre fordømmelsen som dette at blive underkastet Guds vrede (Romerbrevet 2,5-10; 5,9; 1 Thessalonikerbrev 1,10), som dette at gå fortabt og blive ramt af fortabelse (Filipperbrevet 1,28; 3,19). Eller Paulus skildrer fordømmelsen som dette ikke at arve Guds Rige (1 Korinterbrev 6,9f; Galaterbrevet 5,21; Efeserbrevet 5,5; jf. desuden 1 Korinterbrev 15,50).

Fortabelsen er at være fjernt fra Herrens ansigt og hans magt (2 Thessalonikerbrev 1,9), at Kristus intet vil gavne det menneske (Galaterbrevet 5,2).

Også i de øvrige skrifter i NT er der et umiskendeligt og mangfoldigt vidnesbyrd om de to udgange af livet. I Åbenbaringsbogen tales der om "afgrunden" (20,3) og "ildsøen" (Åbenbaringen 19,20; 20,10.14.15; 21,8).

Det bibelske vidnesbyrd er altså umisforståeligt. Det er vanskeligt at acceptere, for ethvert seriøst menneske vil naturligvis ønske, at alle bliver frelst, eller at der er en anden udgang af livet. Den opfattelse har da også vundet hævd, at fortabelse ikke er evig fordømmelse, men snarere udslettelse og tilintetgørelse (den såkaldte annihilationslære).

Fortabelsen kan jo omtales som "undergang" og "ødelæggelse" (f.eks. Romerbrevet 9,22), og det kan f.eks. hedde, at den, der er kastet i ildsøen, er helt og aldeles tilintetgjort (Åbenbaringen 19,20; 20,14f). Ilden er jo alt fortærende. Og det kan i 2 Petersbrev 3,10 hedde: "Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det".

Men disse tekster rokker ikke ved, at fortabelse i bibelsk lys ikke er at forstå som en tilintetgørelse af liv, men den er en frygtelig tilstand, hvor mennesket er frataget det evige liv.


Skrevet af:
Peter V. Legarth

Lagt på nettet 10.05.2001

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også