Skrevet af:
Mathilde Stær
Livets lyskryds
Foto: unsplash.com/@rejiie
Efter et par dage i København kan det for en jyde som mig godt være tiltrængt at komme hjem til de jyske landeveje igen. Jeg har godt nok ikke kørt bil inde i København selv, men jeg synes, at jeg rigeligt mange gange stopper op for en rød mand i lysreguleringernes fodgængerovergange.
De grønne lys
Det fik mig til at tænke på, om jeg egentlig er særlig god til at stoppe op i livet. Når lysreguleringerne alle sammen lige passer sammen, og jeg kan bevæge mig forbi det ene grønne lys efter det andet, er der mange ting omkring mig, jeg slet ikke når at opleve.
Jeg tror faktisk, at på samme måde, som lysreguleringerne får mig til at stoppe op i trafikken, får "livets lysregulering" mig til at stoppe op i livet. Når jeg har det godt, tingene kører, og mine venner og familie har det godt, er jeg dårlig til at stoppe op og se, hvad der ellers sker. Faktisk kan det nogle gange komme til at køre så godt for mig, at jeg helt glemmer at nyde og værdsætte, hvor dejligt jeg har det, og hvor mange ting jeg har at være taknemmelig for.
De røde lys
Men jeg kan også opleve, at det hele ikke bare kører længere; der er måske noget på arbejdet, som ikke kan blive helt som jeg ville. Det kunne også være en god ven, som oplever, at livet gør ondt, et familiemedlem, som bliver alvorligt syg, eller måske gør jeg selv. Det er, når livets lysreguleringer en gang imellem lyser rødt, at jeg bliver tvunget til at stoppe op. Og ofte er det her, jeg bliver mindet om at række en hånd ud efter Gud. For lige at dobbelttjekke, at han faktisk er der endnu.
Når jeg bare smutter igennem livets grønne lyskryds, glemmer jeg nogle gange at kigge til siden og se, at han er lige ved siden af mig. Jeg er nemlig travlt optaget af livet på vejen. Men når så jeg rammer en rød lysregulering, har jeg tid og brug for at kigge til siden og se, at han stadig er der.
Jeg har brug for Gud
Det er faktisk her, jeg er bedst til at pleje mit forhold til Gud. Jeg kan måske godt have en tendens til at tro, at det kun er her, jeg har brug for Gud, altså når livet er svært. Sandheden er bare, at det har jeg faktisk også, når det hele går godt, men fordi det hele bare kører, glemmer jeg at stoppe op og se, at jeg også har brug for ham der.
Husker du at stoppe op en gang imellem?
Skrevet af:
Mathilde Stær
Lagt på nettet 12.10.2023
