21.11.2021 21:52 Alder: 10 days
Robert Thun Svendsen

Skrevet af:
Robert Thun Svendsen

Kig op

Vi mennesker kan hurtigt blive fokuserede på vores egen lille verden og glemme at rette fokus opad

Foto: Chi King https://www.flickr.com/people/8285539@N07

En weekend gik jeg og skubbede med vores små tvillinger i deres barnevogn. De skulle sove og det gik … middel, vil jeg sige. Halvtreds procent sov, og den anden havde de der helt små øjne og meget langsomme blink – enhver forælders drømmescenarie – den var lige ved at være der.

Når de skal sove, så foregår det ved, at jeg skubber først den ene vej på vores græsplæne, og så trækker jeg barnevognen den anden. Der er kommet to meget tydelige spor efter hjulene i græsset – også lidt fordi det er lang tid siden, vi har fået slået græsset …

Enhver forælders mareridt

Mens jeg gik der og skubbede og trak, kunne jeg jo lige så godt bruge tiden til at tænke over, hvad jeg skal skrive i den her lille artikel. Jeg gik i mine egne tanker og kiggede ned på hjulene og deres spor i græsset, så jeg ikke kom til at køre væk fra sporene; “måske kunne det være noget med at følge en vej? Eller måske noget med at være et lille barn? Måske skal det være noget om mig som far?”

BUMP – jeg var simpelthen kørt ind i vores flagstang, fordi jeg var så optaget af ikke at komme ud i det høje græs. Og nu stod jeg så dér med ikke bare ét men to vågne børn – enhver forælders mareridt – forfra igen. Tankerne begyndte at flyve rundt i mit hoved: “Hvorfor kiggede jeg ikke op? Hvorfor gik jeg bare og kiggede på mig selv og min egen lille vej?”

Mulighed for at kigge ud og op

Denne tankerække gav mig så tanken: Kig op. Jeg kom nemlig til at tænke over, at jeg faktisk tit kan komme til at kigge så meget på mig selv og mine egne handlinger og fejl og styrker og så videre. Jeg kan selvfølgelig ikke trække resten af menneskeheden ind i min måde at tænke på – det er heldigvis ikke alle, der tænker som jeg – men jeg tror alligevel, at der vil være nogle, der kan nikke genkendende til det at kigge indad og måske nogle gange have fokusset på sig selv.

Den formiddag blev jeg, da jeg lige var kommet mig over irritationen over at have vækket mine børn, fyldt med taknemmelighed over, at jeg faktisk ikke behøver at kigge indad for at finde ud af noget om mig selv, men jeg har faktisk muligheden for at kigge ud og op og derved finde ud af noget om mig selv.

Højt elsket

Jeg kunne faktisk godt unde alle mennesker, at de har et sted, der ligger udenfor dem selv, hvor de kan finde ud af noget om dem selv.

Det sted, jeg går hen for at lære lidt om, hvem jeg er, er hos den Gud, som Bibelen beskriver. Han fortæller mig, at jeg altid er uendeligt værdifuld og højt elsket – også når jeg lige har vækket mine børn.

Jeg tror, at vi mennesker har brug for et sted, der ikke hviler på egne gerninger og tanker, men et andet sted uden for os selv, der kan fortælle os noget om os – for ikke at komme til at gå i stykker i det lange løb. Men det er jo bare, hvad jeg tror – hvad tror du?


Robert Thun Svendsen

Skrevet af:
Robert Thun Svendsen

Lagt på nettet 21.11.2021

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også