Kærligheden er ikke lyserød

"Hvis jeg fx elsker et menneske, der bruger hele sit liv på at træde på mig, såre mig og ignorere mig – én, som ikke vil have med mig at gøre – så finder den kærlighed hurtigt sin grænse.

Men det er faktisk sådan, Gud oplever det med os mennesker. Men i stedet for at give op, bærer han smerten af milliarder af menneskers afvisning – inklusive din og min afvisning. Så er kærligheden ikke lyserød længere. Så er kærligheden den største smerte, vi overhovedet kan forestille os.

Og i den smerte ligger Guds vrede. Guds vrede er ikke en hidsigpropvrede, men en vrede, der gør ondt langt ind i Gud selv. Det gør ondt i hans kærlighed – en kærlighed, der ønsker at give os alt, men ikke kan få lov til det.

Guds vrede er ikke noget andet end hans kærlighed. Guds kærligheds opgør med det, der ikke er kærlighed," forklarer Bjarne og fortsætter med en stemme, der ikke efterlader tvivl om, at dette ligger ham meget på sinde.

Fremturer i kærlighed

"Når Gud så fremturer i sin kærlighed og vil fjerne al oprør – for det er dét, vores synd er – og frelse os, så gør han det på den måde, at hans egen søn selv bliver dét, som han selv hader og afskyer allermest, for at straffen kan ramme ham personligt.

Bibelen siger det på denne måde: "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham." Gud indoptager sin egen modsætning, og dermed bliver det et opgør i ham selv.

Det skete på korset, og dér kan jeg se, at hans kærlighed til mig er grænseløs. Det er den ægte vare! Han har betalt en enorm pris, og derfor kan jeg ikke andet end at takke ham for det," slutter Bjarne Hvid.

Lagt på nettet 27.02.2003