Julen i retten
Julen står for døren. Når nogen står foran døren og spærrer, er det en hindring for retmæssig adgang. Det er en ulovlig krænkelse af ejendomsretten. Hvis vedkommende ikke flytter sig frivilligt, må ordensmagten gribe ind, og man får en sag på halsen.
Det er nu nok sin sag at slæbe hele det store julehalløj i retten. Julen på vores breddegrader er nemlig en både omfangsrig og populær størrelse. Umiddelbart ser den hyggelig og helt uskadelig ud. Det vil vække et kæmpe ramaskrig, hvis den skulle blive bortdømt. Det bliver meget svært at vinde sagen. Hvorfor så ikke bare lade den stå for døren, den forsvinder jo af sig selv igen.
Ok, vi prøver med det gode og lader julen stå for døren.
Men samtidig vil vi bede om, at den ikke gør sig så bred, at den spærrer vejen for højtidens retmæssige ejer.
Højtidens herre ser beskeden ud. Han er universets herre, men der var ingen pomp og pragt over hans fødsel i Betlehem. Han kan, hvad han vil, men det, han mest ville, var at ofre sig selv for menneskers skyld. Han døde, men lever ikke desto mindre i bedste velgående.
Det er ret beset derfor, julen står for døren og vi nu igen holder højtid, forbereder os til det under adventskransens fire lys og tager glæden med os ind i de korte dage omkring vintersolhverv og med ind i det nye år.
Vi tror, at lige som Jesus Kristus ændrede historien, sådan er han den dag i dag den afgørende faktor i vores livshistorie. Vi samles i kirken for at høre den gode nyhed om Ham hver eneste søn- og helligdag.
Trods julens noget udflydende og magelige skikkelse, tror vi godt, at højtidens herre kan komme om og indtage den plads, der tilkommer ham, det hele drejer sig om.
Ved nærmere eftertanke dropper vi sagen mod julen.
Lagt på nettet 05.12.2008
