Jeg kender fremtiden

Jeg er begyndt at forestille mig mine følelser og tanker som personer inden i mig.

Ved nytåret plejer mange af os at kigge fremad. Måske glæder vi os til noget. Måske spænder vi mavemusklerne, fordi vi regner med, at der venter os nogle udfordringer. Måske overvældes vi af bekymringer.

Når det gælder bekymringer, er det værste vel ofte, at vi jo ikke med sikkerhed ved, hvordan det går i fremtiden. Hverken på den korte eller den lange bane.

Den indre samtale

Jeg er begyndt at forestille mig mine følelser og tanker som personer inden i mig. For eksempel begynder en af bekymringerne at klage sig og sprede dårlig stemning og ondt i maven. Så kan jeg sige til vedkommende: ”Det der har vi talt om. Vi ved simpelthen ikke, om der er grund til, at du klager dig. Så tag og luk munden!”. Det hjælper nogle gange til at få lidt mere styr på min indre dagligstue. Men det er slet ikke altid nok til at lukke munden på bekymringerne.

Han er der også

Gud ske lov er der altid én mere i min indre dagligstue. Og det er ikke bare min måde at visualisere noget på. Det er helt reelt.

Bibelen er helt skarp på, at når jeg er døbt og lever i troen på Jesus, så er Jesus Kristus ”i” mig. Og jeg er ”i” ham. Med så tæt en relation er det helt forsvarligt at forestille sig ham som en deltager i min indre dagligstuesnak.

Derfor kan jeg sige til bekymringen: ”Jeg ved heller ikke, hvad der sker i fremtiden. Måske går det bedre, end vi regner med. Måske går det anderledes. Men jeg ved noget, der er langt vigtigere at vide: Jesus er der 100% sikkert hele tiden! Han er der med sin kærlighed, sin tilgivelse, sin hjælp, sin visdom. Og så kan det ikke gå helt galt! Det kan godt komme til at gøre ondt – men det er aldrig håbløst!”