Igennem stormen
Fra søndagens tekst i kirkerne:
Matthæusevangeliet kapitel 14, vers 22-33
I 1999, under en af de værste storme i min levetid, sad jeg i en bus i udkanten af en skov. Til højre for mig sad Monster-Morten. Han underholdt som altid med sit gode humør. Navnet skyldtes vistnok hans højde, drøjde og muskelmasse. Det skulle dog vise sig, at han godt kunne flytte sig hurtigt; en stump gren ramte vinduet og af ren forskrækkelse nærmest fløj han fra bagerste sæderække skråt fremad til venstre, hvor han øjnede en tom plads.
Peter fra Bibelen reagerede også hurtigt, da han midt i en storm fik mulighed for at gå på vandet. Han sad i en båd, og han var bange og ville ud til Jesus, som vandrede rundt på overfladen midt i stormen. Peter startede den særprægede gåtur, og det gik fint, så længe Peter holdt fokus på Jesus, men i ét nu blev Peter forskrækket over situationen, og røg gennem overfladen.
Meget i livet kan true os, men vi kan lære af Peter at bede Jesus om at frelse os. Det betyder ikke altid, at stormen bare lægger sig, men det betyder, at de mennesker, som tager imod Jesus' udstrakte hånd, vil Jesus føre frelst igennem stormen.
Lagt på nettet 29.01.2022
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor var Jesu død noget særligt?
- Hvordan kan Jesus tage vores synd?
- Hvordan ser Gud på vores synd?
- Hvornår sker genfødelsen?
- Kan Gud altid tilgive?
- Hvordan er forholdet mellem Jesus, Gud og Helligånden?
- Er naturkatastrofer Guds straf?
- Hvordan er himlen?
- Er Gammel Testamente ligesom Koranen?
- Kan man miste frelsen og gå fortabt igen?