16.07.2003 12:00 Alder: 21 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvordan skal jeg forstå helbredelsens nådegave?

Jeg forstår godt dine spørgsmål. Det er noget mange går og tumler med. Vi kan begynde med at se på, hvad Gud siger vi kan/skal gøre, når det er sygdom, der er problemet:

Vi må naturligvis lægge det frem for ham i bøn - se f.eks. Paulus' brev til Filipperne 4,6. Vi kan også gå til lægen - Bibelen siger ingen steder, at det kun er kristne med en "svag" tro, der bruger læger. Vi må gerne bruge lægen - hans/hendes viden skyldes jo også Gud. Så: lægebesøg og bøn/forbøn går fint hånd i hånd.

Så langt, så godt. Gud kan svare på enhver kristens bøn. Når vi igennem bønnen åbner os for ham, kan han gøre store undere, hvis det er hans vilje.

Og egentlig kan man vel ikke forestille sig noget under, Gud ikke kan gøre som svar på en "almindelig" bøn.

Samtidig taler Bibelen klart om nogle flere måder at søge Guds hjælp på, når problemet er sygdom: Dels "salvning" - se Jakobs brev 5,13-16 - som er en særlig slags forbøn: det er menighedens ledere der udfører denne forbøn, og den er ledsaget af påsmøring af olie - et symbol på Helligånden. Dels nådegaver til at helbrede - se Paulus' 1. brev til Korintherne 12,9.

Mange kristne har op igennem tiden spurgt: "Jamen, når Gud kan gøre alt som svar på almindelig bøn og forbøn - er der så en særlig kraft ved den forbøn der sker ved salvning og ved personer, der har helbredelsens nådegaver?".

Jeg tror at svaret er "JA". Sagt lidt firkantet: Gud kan komme til at gøre mere, hvis vi også bruger salvning og helbredelsens nådegaver end hvis vi ene og alene beder "almindelig" bøn. Hvorfor skulle Gud ellers have givet os salvningen og nådegaverne?

HVORFOR Gud har valgt det således, kan jeg ikke svare på. Men jeg må tro på det, når Gud siger det i Bibelen. Derfor: på den ene side kan en kristen opleve at Gud velsigner helt og fuldt gennem "almindelig" bøn og forbøn. På den anden side skal det siges klart, at hvis en kristen ikke oplever at Gud har givet ham/hende tryghed og fred igennem almindelig forbøn - ja så bør man søge salvning og/eller forbøn ved én, der har helbredelsens nådegaver.

Detaljer omkring disse to ting vil jeg gerne give - men for ikke at gøre svaret for langt her og nu, vil jeg bare slutte med nogle få stikord:

- Der er ikke nogen, der skal "bestemme" over hvem der bliver rask, som du skriver. Kun Gud. Nogle gange gør han rask på stedet, andre gange begynder han en helbredende process, andre gange giver han den syge fred i at skulle blive ved med at være syg - eller tager vedkommende hjem til sig gennem døden. Det er alene Guds afgørelse! Jeg véd godt, at nogle, der mener at have helbredelsens gaver, også mener at have fået klarhed over at den og den vil Gud gøre rask og den og den vil han ikke gøre rask... Igen ville det kræve mange sætninger, hvis jeg skulle skriver noget dækkende om det, men i dette korte stikord vil jeg bare sige: De er bare mennesker! De "bestemmer" slet ingenting! Heller ikke selvom de kan virke meget overbevisende. Dybest set kan de ikke andet end bede for mennesker og så lade Gud svare som han vil!

- Jeg kan heller ikke overskue eller forstå det med bøn: virker det bedre, hvis 20 be´r for noget, end hvis 3 gør det? Virker det bedre hvis én med helbredelsens nådegaver be´r for den syge, end hvis andre kristne gør det? Kun Gud kan overskue alt dette. Vi må stole på ham, selv om vi ikke kan forstå alt dette. Lad os bede ham overbevise os om, at ethvert Guds barn kan gå lige til Far og bede om hvad som helst! Og hvis det er efter Guds vilje, kan dette barn bede sig til de største ting i verden! Og samtidig har Gud sat os til at hjælpe hinanden! Og det viser sig bl.a. ved at nogle har en tjeneste med at salve syge og med at bede for syge. Lad os bruge barnets ret til at bede til Far - og lad os bruge hinandens gaver. Og ikke se det som en modsætning, men som to ting, der går hånd i hånd.

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 16.07.2003