02.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs

Skrevet af:
Brian Christensen

Hvordan kan vi stole på Bibelen?

Nu har jeg med stor undren læst jeres svararkiv. Der er en der spørger om man skal tage bibelen bogstaveligt, og det svarer I ja til. Men hvordan skal man seriøs tage noget bogstaveligt, der er blevet oversat mange gange, fra et mere enkelt sprog, forstået på den måde at sproget er begrænset på ord. For det andet er de bibelske beretninger blevet fortalt fra mund til mund i mange generationer, før de blev nedskrevet. På det grundlag mener jeg ikke at man skal tage biblen bogstaveligt, men man skal tage og leve efter de overornede temaer.

Allerførst vil jeg sige at vi har at gøre med et emne som har et historisk menneskeligt indhold (bibelen er skrevet af mennesker og blevet til på et tidspunkt i historien) og som har et underfuldt guddommeligt indhold (bibelen hævder at være vidnesbyrd om Gud og Hans handlinger med og for mennesker). Denne kombination gør det nødvendigt at anvende videnskabelige metoder for at afdække bibelens historiske troværdighed og samtidig læse den med åbenhed overfor dens åndelige budskab og guddommelige forudsætninger.

Den første forudsætning for at kunne forstå bibelen er en villighed til at læse den i tro på at Gud har skabt verden og derfor også almægtigt er i stand til at handle i verden. Ser man videnskabeligt på bibelen, så kan vi spørge om man kan stole på bibelen som et historisk dokument? Du vil finde adskillige kloge hoveder ved de to danske teologiske universiteter som vil benægte det og det har været diskuteret i al fald de sidste 200 år.

De toneangivende videnskabelige teorier vil ikke mene at bibelen er troværdig som en historisk beskrivelse af begivenheder. Men det er først og fremmest fordi man i den videnskabelige verden har meget svært ved at indse at bibelen fortæller Guds historie og ikke kan finde ud af at arbejde med vidnesbyrd om overnaturlige hændelser.

Jeg vil ikke læse bibelen med hovedet under armen, men det er heller ikke nødvendigt. Ved mit eget teologistudium, hvor jeg havde stor glæde af teologiske forskere og lærere på Menighedsfakultetet i Århus, er jeg blevet overbevist om at bibelen er historisk troværdig.

Jeg har læst en del af bibelen på græsk (det ny testamente) og noget af det gamle testamente på Hebraisk. Og hver gang vi får en ny dansk bibel, så er den oversat direkte fra originalsproget. De tekster man oversætter den danske bibel fra er sammensat af alle de tekster man fra ældgammel tid har fundet og bevaret. Det betyder at vi ikke har en nøjagtig kopi af f.eks. de breve Paulus skrev eller Mattæusevangeliet. Men vi har en meget god tekstoverlevering. Det gælder også det gamle testamente, hvor man i 1947 ved fund af dødehavsrullerne fik udgaver af adskillige GT-skrifter der var 1000 år ældre end dem man ellers kendte. De var et vidnesbyrd om, hvor godt teksten var blevet givet videre, for der var ikke særlig store forskelle.

Som ved alt andet vi skal undersøge troværdigheden af, så har man brug for at vide, hvad, hvor, hvornår og hvem. Og bibelen fortæller ikke legender eller åndelige fantasier, men om noget der er sket på bestemte steder, på bestemte tidspunkter og hvilke mennesker det drejer sig om. Der er også poesi, sange og fortællinger der ikke har historiske angivelser, men når det gælder troværigheden af det historiske indhold, så giver bibelen et klart indtryk af at være en sober og nøgtern fortælling uden at der smøres tykt på. Læg f.eks. mærke til hvor enige de 4 evangelister er i fortællingen af Jesus-historien.

Bibelen fortæller sandt om Guds sandhed. Vi kan ikke vide om hvert bogstav i bibelen er bogstavelig sandt, dvs. nøjagtig, fordi vi har med historiske dokumenter at gøre, men bibelen er troværdig. Se ivørigt et svar i svarpanelet om, hvordan bibelen blev samlet.

Til din bemærkning om den mundtlige overlevering vil jeg sige to ting. For det første er det meste af det ny testamente nedskrevet mindre end 40 år efter Jesu død og opstandelse og m.h.t. til det gamle testamente ved vi fra ærkæologien at man havde god kendskab til skrivekunsten på den tid. For det andet havde man og har til dels stadigvæk en formidabel evne til at formidle mundtlige traditioner i mellemøsten. I disse bondesamfund var den fælles fortælling utrolig vigtig. Så ville man have noget spredt og husket, så skulle man fortælle en god historie. Det var vist også det Jesus gjorde.

Men Bibelen er ikke noget i sig selv. Den er kun et vidnesbyrd om Gud og hans frelseshandlinger for mennesker. Bibelen er et middel vi kan bruge til at lære Gud at kende og lære os selv at kende, men formålet er at mennesker får et møde med Gud. For den har det forunderlige budskab at Gud blev menneske i Jesus Kristus, helt bogstaveligt, og at Han også idag kalder mennesker til at tro på sig. Bibelen er blevet til i tiden, for at vidne om Ham, der er fra evighed og til evighed. Som der står i Johannes evangeliet kap 17, vers 3: "Dette er det evige liv, at kende den eneste sande Gud og ham, som han har sendt, Jesus Kristus".


Skrevet af:
Brian Christensen

Lagt på nettet 02.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også