Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Hvad vil det sige at frygte Gud?
At frygte Gud er det faste udtryk i Gammel Testamente for at regne med Guds magt mere end med nogen anden magt. I vore moderne tider hører man ofte noget negativt i dette. Man forestiller sig, at ægte gudsfrygt og sand kristendom må være evig angst. Dermed bliver der unægteligt noget langt til Ny Testamentes tale om Guds børns tryghed hos deres himmelske Far (Matthæusevangeliet 6,25-35) eller tilsvarende i Gammel Testamente (Salmernes Bog 131, mest tydeligt i 1931-oversættelsen).
Jeg tror, at angsttolkningen er en misforståelse. Gudsfrygt er ikke angst, men en erkendelse af, hvem der har den største magt. Det skal selvfølgelig ses på baggrund af, at der kan være så mange andre, man kan frygte, eksempelvis magtmennesker eller dæmoner.
Det er dybest set ikke angst, som er indholdet, men erkendelsen af, hvem der i sidste ende kan drage én til ansvar. Hvem frygter du? bliver da til: Hvem regner du med at skulle stå til ansvar for i sidste ende?
Hvis vi skal formulere det positivt, så må det blive: Gudsfrygt er frygten for at komme i modsætning til Gud, frygten for at komme bort fra ham, frygten for ikke længere at have fællesskab med ham, frygten for at miste alt det, han er og står for.
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 06.11.2002
