09.09.2003 12:00 Alder: 21 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvad er Åndens frugter?

Kan I give mig en defination på åndens frugter, hvordan får man dem, og hvad siger biblen om dem?

Åndens frugter er beskrevet kort og klart i Gal 5, 22. Og dem får man ved at følge Jesus, dvs. ved at stole på ham og følge hans vejledning.

I samme brev skriver Paulus om den måde, hvorpå Gud skænker Ånden, nemlig ved at man hører i tro (Galaterbrevet kapitel 3, vers 1-5).

Ånden, den hellige Ånd, kommer til os med sine frugter, når vi hører om Jesus i en god, bibeltro prædiken og tror, hvad vi hører.

Det samme kan naturligvis også ske, når vi selv læser i Bibelen, men det er nu altid godt at komme sammen med andre kristne og dels høre en prædikant, dels samtale om emnet bagefter, dels bede sammen.

Det korte af det lange i den forbindelse er, at man skal benytte de midler, hvorigennem Gud skænker Ånden. Dem er der fem af:

  • Dåben. Hvis du ikke er døbt, skal du døbes.
  • Bibelen og den kristne prædiken
  • Skriftemålet. Se Luthers vejledning i Den lille Katekismus i salmebogen.Skriftemålet er ikke en pligt, men et tilbud.
  • Nadveren
  • Samtale med andre kristne.

Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 09.09.2003

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også