21.11.2006 12:00 Alder: 17 yrs
Forfatterprofil

Er ydre mission til nogen hjælp?

Jeg så en udsendelse i tv, hvor to antropologer havde besøgt et folk, der boede i regnskoven, som de også have humanitær hjælp med til. Sammesteds var der nogle kristne missionærer, men de to forskere mente ikke, at det er til meget hjælp at tale med disse folk om Gud og tvinge dem til at tro på noget andet, end det de altid har troet. Og at de ikke bliver mætte og raske af den grund. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret - de vil jo stadig sulte, selv om vi forkynder evangeliet for dem. Hvordan skal vi forholde os til dette? Gør missionsarbejdet i u-lande mere skade end gavn?

Svar:

Jeg har desværre ikke set den udsendelse, du refererer til, og det vil præge mit svar.

Antropologer og missionærer

Der er forskel på at være antropolog og at være missionær. Antropologer beskæftiger sig blandt andet med menneskers kultur og måder at tænke på. Men det er alligevel vigtigt at missionærer også ved noget om antropologi, så de bedre kan forstå alt det nye, der møder dem i andre kulturer. Derfor gør missionærer brug af indsigter i kulturhistorie, antropologi, religionsvidenskab, sprog og meget andet for bedre at forstå de mennesker, vi ønsker at forkynde evangeliet for.

Der er mange måder, hvorpå man kan hjælpe mennesker i nød, sygdom eller sult. Under de store hungerkatastrofer i Etiopien for snart mange år siden, forsøgte kristne organisationer - og andre - at hjælpe mennesker med mad og medicin.

Men der er betydelig forskel på at virke som missionær i eksempel vis Japan eller at være udstationeret i Galta i Etiopien. Japanerne er for de flestes vedkommende velhavende i forhold til de fattige i Galta. De har alle brug for at høre evangeliet, men det er kun i eksempelvis Galta, de har brug for humanitær hjælp. Derfor kan man ikke opstille generelle retningslinier, der kan bruges alle vegne.

Ansvar for hele mennesket

I Østafrika, hvor jeg har været missionær, har missionærerne fra begyndelsen sørget for at evangeliet blev forkyndt, samtidig med at man opbyggede både et sundhedsvæsen og et skolevæsen. Det er ikke så nødvendigt nu om stunder i de samme områder, men der er ingen tvivl om, at kirkens diakonale ansvar trænger meget til at blive oppriorieteret.

Vi har et ansvar for hele mennesket, uden at vi skal tvinge dem til at tro andet end det, de hidtil har troet på. Vi ved, at der ikke er frelse i nogen anden end Jesus Kristus, men vi lader ikke folk dø af sult og tuberkulose, mens vi nøjes med at forkynde evangeliet for dem. Vi prøver at hjælpe dem, mens vi husker Jesu ord om at søge Guds rige først og så få alt det andet i tilgift! De kristne kirkers humanitære arbejde er ikke bare medmenneskeligt - men fostrer også den medmenneskelighed, der ofte er en mangelvare i forskellige, fremmede kulturer.

Professoren, som vaccinerede os mod gul feber i 1959, havde ikke ret, da han sagde til os: "Lad være med at rejse til Afrika - de har det meget bedre, som de har det"! Men han havde måske aldrig hørt troldmændenes trommer eller set de spedalskes lidelser!


Forfatterprofil

Lagt på nettet 21.11.2006

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også