Han er kommet og vil komme

Men advent betyder ikke kun, at Herren kom til verden. Det betyder også, at han atter vil komme. I kirken hører vi i adventstiden om, at Jesus engang vil komme for at oprette et evigt rige, hvor alt skal være godt. "Blomstre som en rosengård skal de øde vange..." Han, der kom til verden i julen som et lys i mørket, skal engang komme at fortrænge al mørke. Advent betyder altså både kom og vil komme.

Kirken fejrer nytår

1. søndag i advent er kirkens nytårsdag - den dag begynder et nyt kirkeår. Kirkens år begynder altså med tiden, hvor vi venter på Jesu komme, dernæst fejrer vi festen for, at han kom, og i løbet af et helt kirkeår når vi rundt om alle kristentroens temaer og begivenheder. Sidst på kirkeåret og i begyndelsen af det nye år ser vi frem imod, at han atter vil komme.

På samme måde som årstidernes skiften i naturen gentages i årets løb, sådan gentages temaer og begivenheder i kirken.

Adventskransen er et billede på kirkeåret. Kransen med de fire lys minder os om, at kirkeåret når rundt og belyser kristentroens forskellige temaer og begivenheder. Kirkeåret står for det gentagne og det tilbagevendende.

Tiden går

Men kirkeåret markerer også, ligesom kalenderåret, at tiden går. Selvom meget i vores liv gentages, så gentages tiden ikke, og selvom vi fejrer de samme begivenheder igen og igen, så sker begivenhederne ikke igen. År efter år fejrer vi, at Jesus kom til verden, men han kom kun én gang, og vi ser frem imod, at han vil komme igen, og det vil kun ske én gang. Vi lever i tiden imellem, og også den tid går.

Nogle gange kan det være en erfaring, som gør ondt. Ofte kan noget, som vi ikke nåede den ene dag, indhentes den næste. Det, som vi gjorde forkert, kan vi måske nå at rette op på. En mulighed, som vi ikke udnyttede, kommer tit igen. Men på et tidspunkt er det for sent. Det, som vi ikke fik gjort, kan ikke længere gøres, og det, som vi gjorde forkert, står uigenkaldeligt fast. Tiden er gået.

Tiden kommer

Alligevel kan vi se fremad med håb. Tiden er ikke kun noget, der går, men også noget, der kommer. Det er adventstidens og kirkeårets budskab til os. Fra den tid, vi lever i, ser vi tilbage og fejrer Guds gerninger i fortiden, og vi ser fremad mod Guds gerninger i fremtiden. Og håbet om det, Gud vil gøre, lever af troen på det, han gjorde. Når vi tror, at Gud har gjort store ting, tør vi håbe, at han også vil gøre store ting.

Han, der kom til os, vil atter komme.

Men når kirkeårets begivenheder forkyndes, så tro og håb skabes i os, så handler det ikke blot om noget, som skete eller skal ske. Så sker der noget her og nu, midt i tiden. Derfor betyder advent ikke kun kom eller vil komme, men også kommer. Han, der kom til os og vil komme til os, han kan også komme til os her og nu. Og det har han lovet, at han vil.

Derfor holder vi gudstjeneste - på søndag og kirkeåret rundt.

Lagt på nettet 26.11.2009