Guds riges grundlov
Guds riges grundlov lyder: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind", og "Du skal elske din næste som dig selv." Kort og godt, men alligevel omfatter det hele tilværelsen, ja, hele universet.
Tre instrumenter
Der er tre ting, vi skal bruge til at elske. Tre instrumenter. Hjerte, sjæl og sind. Hjertet er stedet for følelser og ånd, det inderste og dybeste sted i os. Fra dette sted kan den dybeste kærlighed opstå. Sjælen står for det livgivende i mennesket. Sjælen giver på en måde liv til vores krop, og derfor skal vi også elske Gud med kroppen. Vores krops handlinger er ikke ligegyldige for Gud, og selve vores krop er heller ikke. Også den kan og skal elske Gud. Den tredje ting, vi skal elske Gud med, er sindet. Tankerne. Det nytter ikke noget at sige fromme ord, hvis tankerne forbander Gud.
Tre mål
Ligesom der er tre ting, vi skal bruge til at elske, er der også tre ting, vi skal elske. Tre mål for vores kærlighed. Gud, næsten og os selv. De kan ikke skilles ad. Vi elsker netop Gud ved at elske vores næste og os selv på rette måde. Og hvis vi virkelig elsker Gud, vil vi også elske vores næste og os selv. Kærlighed i Guds rige er ikke sand kærlighed, hvis ikke vi elsker alle tre. Derfor dur det heller ikke, hvis man i iver efter at elske Gud, eller sin næste, ser ned på sig selv. Eller kun elsker sig selv. Så leder vores kærlighed os vild og vi går i en anden retning end Guds riges grundlov peger.
Lagt på nettet 04.06.2013
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvad sker der, hvis kærligheden forsvinder?
- Guds kærlighed kom først
- Elsk idioterne
- Er tro eller kærlighed vigtigst?
- Hvad var Guds motiv for skabelsen?
- Verdens bedste Melodi Grand Prix sang
- Hvordan efterleve kristen næstekærlighed?
- Hvorfor roser Jesus den uærlige godsforvalter?
- Siger Bibelen noget om racisme?
- Hvad er vigtigst: tro eller gerninger?