Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Gåtur med Gud
Foto: Federherz, Getty Images (c)
Min kone og jeg har netop gået cirka 170 km af den sidste del af Caminoen. Det var en stor og smuk oplevelse at nå frem til kirken i Santiago de Compostela og deltage i pilgrimsmessen. Men det største udbytte fik vi i de 14 dage, hvor vi gik sammen. Her delte vi tanker om Gud og menneskelivet, nød de store naturoplevelser med fugle og planter og hyggede os med spansk mad og drikke.
Både fysisk og psykisk var vi primært fokuserede på turen og kunne derfor til dels koble af fra hverdagens mange gøremål. Det gav på én gang en berigende tyngde og en dyb lethed.
Vi ønskede at gå turen sammen med Gud. Det gjorde vi dels ved at holde en daglig pilgrimsandagt med sang, bøn og bibellæsning og dels ved hver dag at gå med et særligt ord, som vi tænkte over og delte med hinanden.
Vejen er målet
Caminoen er en af de ældste og mest kendte pilgrimsveje. Den strækker sig 800 km gennem det nordlige Spanien og ender i byen Santiago de Compostela. Siden 700-tallet har kristne fra hele Europa vandret mod kirken i Santiago, hvor man mente, at de jordiske rester af apostlen Jakob lå begravet. Dengang troede man, at man modtog Guds særlige tilgivelse og velsignelse ved at nå frem. Kort sagt: At gå på Caminoen var vejen til målet - et ganske særligt møde med Gud.
I dag går omkring 500.000 mennesker årligt på kortere eller længere strækninger af Caminoen. Grundene er mange og forskellige, men helt generelt er det selve vandringen og den tid til eftertanke, den giver, der er i fokus - og ikke kun målet.
Sådan blev det også for os. Selvom det var stort at nå frem til Santiago, var det først og fremmest dagene på vejen, der satte spor.
Langsomheden
Et af de i alt 14 ord, vi gik med undervejs, var "langsomhed".
Vi gik. Vi løb ikke. Vi havde god tid til det, vi skulle - hvilket står i kontrast til den travle hverdag. Vi delte mange tanker og følelser omkring netop dette: at ting gerne må tage tid. Ligesom i naturen. Og ligesom Guds planer og måder at hjælpe og forme os på ofte udfolder sig over et tidsforløb, som vores korte tålmodighed kan have svært ved at rumme.
Skal jeg nævne én ting, jeg har taget med mig hjem fra dagene i Spanien, så er det, at Gud har god tid. Hans kærlige og tilgivende sindelag - nåden - gør, at det er helt okay at være lang tid om at nå bare en lille del af det mål, han har med mig og mit liv.
Jeg vil øve mig i at tage livets rygsæk på hver dag og sige: "Kære Gud. Tak for en ny dag. Jeg når nok ikke så langt i dag, men du kan hjælpe mig og bruge mig alligevel. Eller måske endda netop, fordi jeg ikke har så travlt ..."
Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Lagt på nettet 07.08.2026
