14.04.2010 12:00 Alder: 15 yrs
Kategori: rel-bøn, Gud-rel, jn-svar

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Kan jeg sige "Hej far" til Gud?

Svar:

Tak for et interessant spørgsmål.

Det meget korte svar er: Ja. Vi har frihed til at kunne henvende os til Gud med forskelligt sprogbrug. I nogle situationer vil et "Hej Gud …" måske ligge mest for, mens man i andre situationer har brug for at udtrykke sig anderledes.

Men jeg vil gerne have lov at uddybe mit svar med først at sige noget om bønnens væsen for dernæst at svare mere grundigt på det med sproget i bønnen.

Gud taler til mennesker

Man kan udtrykke det sådan, at bøn er reaktion på Guds aktion. Gud har gjort det muligt, at vi kan komme til ham og tale med ham. Han har åbenbaret sig ind i denne verden. Før syndefaldet (1 Mosebog 3) talte han åbent med de første mennesker i paradisets have. Siden syndefaldet har Gud fortsat givet sig til kende og talt til mennesker. Han gjorde det kort tid derefter til Adam og Eva. Efter at de var smidt ud af haven fortsatte han med at åbenbare sig og samtale med mennesker.

Gennem hele Det Gamle Testamente kan vi læse om, hvordan det sker på forskellige måder. Det ændrer sig dog med tiden.

Helt utvetydig konkret sker det, da Gud bliver menneske i Jesus Kristus og åbenbarer sig åbenlyst for alle. Efter Jesu død og opstandelse er der banet vej for det oprindelige, åbne forhold mellem Gud og mennesker, som der var før syndefaldet. Man kan sådan set godt forestille sig bønnen på samme måde, som da Gud og Adam/Eva gik rundt i Paradiset og talte med hinanden.

Gud åbenbarer sig og giver sig til kende for mig - og jeg er inviteret til at reagere på dette. Tale med Gud, råbe min klage til ham, takke ham, være vred og frustreret, juble - og jeg må lægge personer og forhold frem i bøn for ham, som han vil svare på bedste vis efter sin vilje. Det må jeg have tillid til.

Den tætte relation til Gud

At hengive sig til Gud i bøn er at have denne tillid til ham og lægge alt åbent frem for ham som min barmhjertige og kærlige Far. At hengive sig til Gud i bøn handler ikke først og fremmest om at have en konkret positiv følelse af kontakt med Gud. Sådan kan det måske til tider opleves, men bønnens ånd er at have vished om at være i denne tætte, fortrolige relation til Gud. På den måde er det muligt at "vandre for Guds ansigt" (1 Mosebog 17,1; 2 Krønikebog 6,19; sml. Lukas 6,12; Filipperbrevet 4,6 m.fl.).

At hengive sig til Gud i bøn er også at træde frem for ham, som er den hellige og almægtige Gud, der har al magt. I gudsfrygten ligger der ikke, at jeg skal være bange for Gud på en negativ måde. Men der ligger det, at jeg har ærbødighed og respekt for Gud som Gud, og at jeg ikke vil risikere at komme væk fra ham. Heri kan der også ligge et "problem": For hvis der er syndige forhold i mit liv, som jeg helst vil skjule for Gud og forsøge at gemme det væk for ham, så kan jeg møde Guds vrede og hellighed under dommens fortegn (se f.eks. Salme 139 - især de sidste to vers).

Læseforslag

Dette var kort noget om bønnens væsen. Der kunne være sagt meget mere - og du kan med fordel læse videre i bøger som: "Jamen, bad jeg da for lidt" af Leif Andersen, "Bøn til Gud" af Torleif Austad, "Bønnens velsignelse" af Jørgen Bækgaard Thomsen, "Fra bønnens verden" af Ole Hallesby".

Bønnens sprog

I lyset af disse tanker er det også muligt at sige noget om bønnens sprog, som du spørger til. For når vi taler til Gud, taler vi også om Gud. Hermed mener jeg, at bøn - både indhold og sproget - afslører på mange måder den Gud, vi forholder os til. Altså det gudsbillede, vi har.

Har vi forestillingen om en svag Gud eller en fjern Gud eller en lunefuld Gud, vil det komme til udtryk. Har vi billedet af Gud som en kammerat, en sympatisk far, en hyggelig bedstefar, så vil det komme til udtryk. Er vi bange for Gud og frygter, at hammeren falder lige pludselig, så fylder det. Er vi mere ligeglade med Gud og mener, at han er overbærende i forhold til næsten alt, hvad jeg gør, vil det spille ind. Gudsbilledet har altså en væsentlig rolle, når det gælder bøn - også for vort sprog.

Gud taler vores sprog

Samtidig er det vigtigt at understrege, at Gud taler modtagerens sprog. Det handler ikke om, at jeg først skal lære at tale et bestemt sprog, for at han kan høre mig eller forstå mig. Nej, Gud kender mig. Han kender mine inderste tanker og gennemskuer min indstilling til at træde frem for ham. Uanset om det er med mange eller få ord. Uanset hvor veltalende det er formuleret, eller der blot er tale om sukke.

Vi kan kende Guds sprog og vilje igennem hans åbenbaring. Og det er netop her, vi kan opøve os i samtalen med Gud. Vort sprog må så at sige kommunikere med Gud. Skal bønnen være en samtale mellem Gud og os, så handler det mere om at kende ham, end at det handler om at tale på en bestemt måde. Ligesom når vi samtaler med en anden person, så kan selve sproget også have stor indflydelse på, om man forstår hinanden og nærmer sig hinanden. Jo større kendskab til den anden person, jo mere vil det også smitte af på sproget, så man taler på en måde, hvor man ved, at den anden forstår en bedst muligt. Dette sker som regel over tid og kan åbne op for stor fortrolighed og dybt kendskab til hinanden.

Bønnens sprog viser hvordan vi kender Gud

Bønne-sproget handler altså om at lære Gud bedre og bedre at kende. Det sker ikke mindst ved at få et godt kendskab til "bibel-sproget", da Gud har åbenbaret sig i sit ord. Jeg mener ikke hermed, at vi skal formulere vort bønnesprog på samme måde, som sætninger i Bibelen. Men vort bønne-sprog må afspejle den måde at tale om Gud på og til Gud på, som det sker i Bibelen. Det handler om hjertets åbenhed. Og et varieret sprogbrug, der udtrykker et bibelsk gudsbillede, kan bestemt gøre bønslivet rigere og give plads til at sætte ord på situationer og følelsesstemninger i ens liv.

Frihed

På denne baggrund har jeg den opfattelse, at vi skal give hinanden frihed til at kunne henvende os til Gud med forskelligt sprogbrug. I nogle situationer vil et "Hej Gud …" måske ligge mest for, mens man i andre situationer har brug for at udtrykke sig anderledes i det at træde frem for ham.

Når det gælder bøn i det fælles rum, bør man nok overveje ens formuleringer. Hvis man til et fælles bedemøde begynder med "Hej Gud …", så kan dette for nogen komme til at forstyrre resten af bønnen, der bliver bedt. Hvis du læser bønner, som er formuleret på skrift i salmebogen eller i andre særlige bønnebøger, vil du her kunne hente inspiration til, hvordan du kan begynde en bøn - også på andre måder end "Kære Gud …".

Så ja, det er tilladt at bede på forskellige måder, og også hvordan du sprogligt henvender dig til Gud. Samtidig vil jeg opmuntre dig til at tænke nærmere over, hvordan den måde du taler til Gud på, hænger sammen med den måde du taler om Gud på og forstår Gud på i lyset af den bibelske åbenbaring.

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 14.04.2010