Er Gud fysisk eller psykisk?
Mit svar er meget enkelt, nemlig "ja" og "nej".
Gud er fysisk i den betydning som vi er fysiske og ikke en tanke, drøm eller fantasi. Jeg tror at Gud er til, altså at Gud eksisterer. Det er en meget vigtig del af min forståelse af virkeligheden. Det er virkeligt at Gud har skabt verden og skabt mig. Det er virkeligt at han er den som giver liv hvert eneste øjeblik.
Men Gud er ikke fysisk i samme betydning som vi er det. Vores krop er begrænset af rummet, så vi må bevæge os fra ét sted til et andet. Vores krop er begrænset af tiden, idet vi fødes, vokser og dør. Vi er underlagt fysiske love i denne verden. Gud er ikke begrænset af rum og tid, men er udenfor/over/igennem vor verdens dimensioner. Der er svært at forklare, men forstil dig at vi mennesker var todimensionelle, dvs. levede vort liv som bogstaver på en bogside. Vi kunne ikke bevæge os ud af bogen, men kun lodret og vandret i den. Ligeså svært det vil være at forklare bogstavmennesker om den tredje dimension, dybden, ligeså svært er det for os at forstå Guds eksistens. Men den er virkelig og Gud kan åbenbare sig og handle ind i vor fysiske verden. Når det fortælles i bibelen at Gud har gjort undere og ikke mindst da han blev et menneske (Jesus Kristus), så bliver Gud konkret fysisk i vor verden. Jesus var et fysisk, konkret menneske, der blev født, levede og døde og samtidig var han Gud selv.
Hvis man siger at Gud er psykisk, så kan man nemt misforstå det. For psykisk er gerne en beskrivelse af noget som foregår inde i et menneskes hoved. Det er bedre at kalde Gud for åndelig, dvs. én som er uafhængig af mennesket, men som vi kan forholde os til med vor sind, sjæl og psyke. Det er åndeligt, at vi i langt de fleste tilfælde forholder os til Gud, nemlig med de kendte ord: Tro, håb og kærlighed. Og jeg tror faktisk at jeg kan tale med Gud og være sammen med ham, selvom jeg ikke kan se Ham. Men mærke hans nærvær, - det har jeg prøvet og det er godt.
Lagt på nettet 22.11.2000