16.01.2008 12:00 Alder: 11 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Ateistiske myter

Jo mere videnskaben kan forklare, des mindre har vi brug for Gud. Derfor vil behovet for religion dø ud i takt med, at vi bliver klogere. Dette er én af ateismens påstande, som blot viser, at de samme ateister i hvert fald ikke er alt for kloge. Argumenterne holder nemlig ikke.

Hjerne

Den aggressive ateisme, som i disse år har vind i sejlene, klamrer sig bl.a. til myten om, at jo mere viden vi har, des mindre er der plads til tro. At religion i bund og grund er udtryk for uvidenhed. Én af begrundelserne lyder, at Gud er opfundet for at give os en forklaring på det vi ikke forstår. At religionens formål er at fylde hullerne i vores viden ud. Men det argument bygger på et gudsbillede, som ligger fjernt fra det en kristen tror.

Det er med andre ord et rent stråmands-argument.

God of the gaps?

Jeg skal bestemt ikke afvise, at religion – også den kristne tro på Gud – kan have den rolle at ”fylde huller ud” i vores viden. Men hvis vi spørger troende kristne om, hvorfor de tror på Gud, så tror jeg de færreste kan bruge den forklaring. Jeg kan i hvert fald ikke.

Tværtimod vil jeg sige, jo mere videnskaben afdækker og jo mere viden jeg får om verden, des mere forundres jeg over Gud og des mere fyldes jeg med ydmyg begejstring over at være en del af hans skaberværk. Gud bliver ikke mindre Gud af, at videnskaben kan kigge ham i kortene. At vi kan forklare komplicerede processer i naturen eller kan rejse dybt ind i hjernens univers, gør på ingen måde Gud mindre – endsige overflødig.

Videnskab er gudstjeneste

Sådan tænkte vist heller ikke nogle af historiens største naturvidenskabsmænd. Newtons, Galileos og Keplers tro på Gud afholdt dem ikke fra at undersøge naturens gåder. Tværtimod. For dem var deres videnskab en gudstjeneste. Gud var ikke bare en ”God of the gaps”. Gud var den som gjorde det særligt interessant og vigtigt at undersøge verden. For hvis Gud står bag den verden vi lever i, så er der netop al grund til at tro, at der er en meningsfuld orden og et system i naturen, som det er muligt for os at afdække.

Jeg tror ikke på Gud, fordi jeg har brug for en særlig religiøs forklaring på livets ubesvarede gåder. Jeg tror på Gud fordi jeg har brug for Guds kærlighed og tilgivelse. Jeg tror på Gud, fordi det giver mig en sammenhæng og en mening med tilværelsen. Jeg tror på Gud fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg næsten dagligt bekræftes i, at han er her. At Gud også forklarer mig en række ting om livet, som videnskaben ikke er kommet et skridt nærmere en forklaring på er sådan set bare en bonus. Fx kærligheden, livet og døden, alle tings oprindelse, glæden, viljen osv.

Religiøse følelser kan måles

Godt nok mener nogle forskere, at kunne finde det religiøse center i hjernen, som angiveligt giver os ideen om Gud. Men hvad forklarer det?

Ikke andet end at troen på Gud giver sig udtryk på en målbar og delvist synlig måde. At der findes religiøse følelser, som kan registreres som aktivitet i hjernen. Men troen på Gud kan ikke reduceres til en religiøs følelse.

Det kan givetvis også registreres i hjernen når jeg elsker med min kone, men forklarer det min kærlighed til hende? Næ, det viser bare, at kærligheden naturligt udtrykker sig fysisk.

Hvis de ateistiske profeter vil min kristne tro til livs, så må de gøre sig lidt mere umage med at undersøge hvad kristen tro egentlig går ud på, i stedet for at koge suppe på gamle ateistiske myter og fordomme. Man skal ikke læse ret længe på JesusNet.dk for at finde ud af, at det som virkelig kan så tvivl i kristne menneskers overbevisning bestemt ikke er for meget viden.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 16.01.2008

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også