27.08.2002 12:00 Alder: 22 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Dyrkes Bibelen som en fetisch?

Konklusion på baggrund af reaktion eller reflektion

Jeg vil prøve at svare med to situationer:

Den ene handler om en person, som regner med Bibelen som Guds troværdige ord, men som aldrig har tænkt over det spørgsmål, du stiller. Den dag, han møder problemet, reagerer han instinktivt uden nærmere omtanke ved at svare, som du nævner: "Der må så være to tempelrensninger". I denne situation er det meget nærliggende at spørge, om det ikke er en ugennemtænkt holdning, der dyrker Bibelen som en fetisch. Her tror jeg, at din indvending er på plads.

Den anden handler om en person, som arbejder grundigt med Bibelen som troværdig, historisk kilde om Israels historie og Jesu liv og opdager, at tempelrensningen er nævnt to gange. Derfor konkluderer han, at der må være to tempelrensninger, når kilden nævner to. Denne person dyrker ikke Bibelen som en fetich, så vidt jeg ser det.

Jeg tror, at man inden for den konservative del af kirken kan finde både reaktioner og refleksion. Vi skal væk fra det første, som der måske har været alt for meget af, og hen til det sidste.

Johannes er mere tematisk end kronologisk

Når det så er sagt, så må vi også gøre os klart, at de fire evangelier ikke nødvendigvis har til hensigt at fortælle alle begivenheder i rigtig rækkefølge. Eller rettere: særlig Johannes-evangeliet synes at være meget mere tematisk end kronologisk bestemt. Modsat synes Lukas-evangeliet at være meget kronologisk bestemt (se kap 1,3. "...i rækkefølge..."). Selvfølgelig er det kronologiske ikke fuldstændig fraværende i Johannes-evangeliet, for skriftet slutter med påsken ligesom de tre andre evangelier, men kronologien styrer langt fra alt. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at Johannes har anbragt tempelresningen i begyndelsen, selv om den først finder sted Palmesøndag, fordi han behandler Jesu liv meget tematisk.

Når vi som konservative kristne arbejder med Bibelen, skal vi have for øje, at den er Guds troværdige ord, at den også er troværdige historiske kildeskrifter, og yderligere, at den består af mange skrifter, som har hver sin litterære stil.

Derfor behøver man ikke som konservativ kristen at regne med to tempelresninger for at redde Bibelen. Den står lige stærkt, selv om man kun regner med én. Men erkendelsen af de forskellige bibelske skrifters litterære teknik bliver unægteligt mere uddybet og facetteret. Jeg anser det for en berigelse.

Vi kan ikke finde en forklaring på alt

Som konservative kristne behøver vi heller ikke straks finde forklaringer for at redde Bibelen. Man må godt se problemerne i øjnene og sætte ord på dem og så leve med nysgerrighed efter, hvad vi mon skal lære af det såkaldte problem. Det kunne jo være, at problemet kun var tilsyneladende, og at sandheden i stedet var mere detaljeret og rig end som så. Som ung havde jeg svært ved at leve uden forklaringer på alle disse teksthistoriske spørgsmål. Det er blevet lidt lettere med årene. Måske fordi jeg har fået så mange erfaringer af, at teksterne hænger udmærket sammen, men er langt rigere og derfor også langt mere berigende, end jeg først regnede med.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 27.08.2002