Skrevet af:
Hanna Mørk
Bekymringer er som en gyngehest
(C) NirutiStock / Getty Images
Da jeg som 13-årig skulle konfirmeres, skulle vi selv vælge vores konfirmationsord på forhånd. På det tidspunkt havde min mor forinden fortalt mig, at da hun skulle konfirmeres, fik de ikke muligheden for selv at vælge, men at hun var overbevist om, at Gud havde en finger med i spillet om, hvilket bibelord de hver især fik tildelt. Det synes jeg virkelig godt om, så jeg valgte som den eneste i min klasse at lade præsten vælge et vers til mig, og den beslutning er jeg virkelig glad for den dag i dag.
Jeg fik konfirmationsordet fra Filipperbrevet kapitel 4 vers 6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Et liv med bekymringer
Jeg synes virkelig, at disse ord fra Bibelen passer perfekt til mig. Jeg må erkende, at jeg er et menneske, som virkelig er god til at bekymre mig. Det kan være om alt mellem himmel og jord.
Bekymringer er lidt som en gyngehest. De holder mig i gang, men de bringer mig ingen vegne. Jeg kan bruge uendelig meget tid på at tænke alle scenarier igennem, inden jeg tør tage en beslutning.
Bekymringer er et forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare. Jeg bekymrer mig nogle gange om små og ligegyldige ting, og andre gange om langt større og mere betydningsfulde dele af mit liv. Samtidig forekommer det mig også, at jeg kan finde ud af at tage en beslutning helt uden at have givet bekymringerne plads.
I bøn og tak
Paulus siger i mit konfirmationsvers, at jeg skal bytte bekymringerne ud med bøn og taknemmelighed. Han siger ikke, at det er let, men at det vil hjælpe mig, hvis jeg i stedet for at lade bekymringer løbe løbsk, vender mig rundt til Gud og beder ham om at hjælpe mig.
Jeg har haft dette bibelvers som min favorit siden, jeg var 13 år gammel, og jeg tror aldrig, at det kommer til at ændre sig. Jeg vender igen og igen tilbage til dette vers i Bibelen, som minder mig om, at bekymringerne ikke gør noget godt for mig. De løser ikke det, som jeg står i. Kun Gud kan give mig den ro, som jeg egentlig søger.
Skrevet af:
Hanna Mørk
Lagt på nettet 05.06.2026
