Fastelavn for voksne

Ordet fastelavn stammer fra plattysk, fastelovend, betyder "aftenen før fasten". Før påsken holder kirken en periode på 40 dage med faste. I dag er det ikke noget, vi lægger mærke til i vores hverdag - vi afholder os ikke fra kødmad, alkohol eller søde sager af den grund. Men tidligere var fasten noget, man tog meget bogstaveligt og holdt sig til tarvelige retter og afstod fra stærke drikke, slik og festivitas.

Fastelavn og karneval 

Og det kan næppe undre, at det blev en tradition at slå til søren den sidste aften inden den kedelige faste. Det var kirken meget imod, at folk netop brugte den alvorsfulde optakt til påske som en god undskyldning for at holde en ordentlig fest, som vist ikke var for børn. Men forbud og undertrykkelse hjalp ikke: Fastelavn kom for at blive. Fastelavn er for resten det samme som karneval - ordet betyder oprindelig "farvel til kød" på spansk - der også markerer, at nu går fasten igang.

Mest for børn 

I dag er fastelavn blevet stueren og kommet med i kirkens kalender, men er i øvrigt mest for børn. Det er sjovt at klæde sig ud, og det er sjovt at slå katten af tønden - måske især fordi der gerne vanker fastelavnsboller og varm chokolade bagefter. Det kan de fleste forstå.

Til hverdag og faste

Men hvad med os voksne? Hvad kan vi bruge fastelavn til? Umiddelbart har jeg ikke selv det store behov for at markere, at vi går ind i fasten. Udklædning er lidt barnligt og fastelavnsboller har jeg ikke godt af - men det er ikke derfor. Sandheden er vist, at det manglende behov skyldes, at jeg gør for lidt ud af at fastetiden. Der er ikke noget, der gør min hverdag i fastetiden anderledes.

Fastelavn burde være en fest, der også er for voksne, som kan sætte fastetidens alvor i relief og perspektiv.

Lagt på nettet 02.03.2011