Fastelavn uden faste
Vi er kristne her i landet, siger man. Men når det kommer til fastelavn, er der vist ikke mange, der tænker over, at fastelavnstraditionen hænger sammen med noget kristent.
Fasten forbereder os til Langfredag
Fastelavn kommer af det tyske ord Fastelabend – fasteaften. Fastelavn er festen, før fastetiden begynder. Tidligere var der tre grunde til at faste. Man skulle for det første gøre det samme som Jesus. I Bibelen fortælles der, at Helligånden førte Jesus ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og blev udsat for forskellige prøvelser. Derfor varer fasten i 40 dage. Fasten var for det andet en forberedelse til Langfredag – dagen hvor Jesus blev korsfæstet, og derfor begynder fasten 40 dage før Langfredag. For det tredje handler det om, at kirkens folk tidligere mente, at det var sundt at leve nøjsomt. Det var en synd at frådse. Og med 40 dages faste kunne man lære at leve et nøjsomt liv.
Men inden man gik i gang med fasten, blev der festet og frådset. Det var det, fastelavn gik ud på. Og i middelalderen drak man rigelig med øl, og sexmoralen var ikke høj i de dage, fastelavnsfesten stod på.
Det sidste har ikke meget med kristendom at gøre; at først skal man synde, og så skal man faste. Men måske kan vi alligevel lære noget af fastelavn – eller de 40 dage, der følger efter.
Skal vi faste i dag?
Fastelavn er nu blevet børnenes fest med masker og tøndeslagning, og der er ingen tvivl om, at børnene synes, det er sjovt at klæde sig ud. Og når de står med raslebøssen ved døren og synger, ser de også mægtig søde ud. Jeg har egentlig ingenting imod fastelavn. Jeg synes ikke, vi skal afskaffe fastelavnsfesten. Men jeg kunne ønske mig, at den minder os om, at nu begynder fastetiden. Vi skal se frem mod påsken, tænke på de lidelser, Jesus gik igennem for vores skyld.
Vi behøver for min skyld ikke at genindføre mad-fasten, men jeg synes, at fastetiden kan give anledning til at tænke over, hvad det er, vi bruger vores tid og penge på. Frådser vi med vores penge og smider dem ud i alt muligt unødvendigt? Måske kan vi bruge vores penge bedre? Og hvad er det, vi bruger vores tid på? Måske skal vi i fastetiden se en halv times mindre fjernsyn om dagen og læse en halv time mere i Bibelen om dagen. Det kan også være andet, vi skal faste fra, og andet end Bibelen, vi skal bruge ekstra tid på. Ikke kun for Guds skyld, men også for vores egen.
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
(Esajas kapitel 58 vers 6-7)
Lagt på nettet 23.02.2004
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Er det vigtigt at tilhøre en menighed?
- Hvad er en Vineyard menighed?
- Må kristne spise kød med blod i?
- Hvordan ser kirken på sekulariseringen?
- Var Kejser Konstantin en sand kristen?
- Har kirken et politisk ansvar?
- Er kristne uselvstændige?
- Hvad betyder fiske-symbolet?
- Hvorfor gi´r Gud ikke alle styrke nok?
- For indimellem kommer fasten