Kategori: jn-svar, udv-Halloween
Troede man på spøgelser på Jesu tid?
Svar:
Tak for spørgsmålet.
Der er to steder i Bibelen, hvor der tales om spøgelser, Matthæusevangeliet 14,26 og Markusevangeliet 6,49, der omtaler samme situation: Jesus, der går på vandet. Ordet, der er oversat med "spøgelse", betyder grundlæggende det "at komme til syne" eller "se ud som om".
Det kan være svært at læse ordet "spøgelse" uden at indlæse alverdens spøgelseshistorier. Helt enkelt er det en bedre forståelse at se "spøgelse" i retning af "onde ånder", som omtales mange steder i Bibelen. Det beskriver et væsen fra en anden verden, der på den ene eller anden måde formår at komme til syne i vores verden.
I den forstand troede jøderne på Jesu tid på "spøgelser" - som udtryk for væsener, der ikke var fra vores verden. Nogle steder er disse væsener koblet sammen med havet som i Åbenbaringsbogen 13,1. I den voldsomme storm er disciplene altså blevet bange for, at havet/søen har åbnet sig for den verden, hvor ondskabens væsener findes, og et "spøgelse" er kommet til syne. Derfor bliver de skrækslagne.
Lagt på nettet 11.07.2017
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvad betyder 666?
- Hvad siger Bibelen om "Ånden i glasset"?
- Er tarotkort forbandede?
- Hvad menes med at "bedømme ånder"?
- Snakker Neale Walsch med Gud?
- Kan Djævelen vise sig synligt?
- Kan vi befale over sygdom?
- Hvorfor kan nogle tale med ånder?
- Hvor finder jeg noget bibelsk om besættelse?
- Kan Gud sende en ond ånd?