29.04.2013 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvorfor kan nogle tale med ånder?

Svar:

Jeg er enig med dig i, at de såkaldte ”afdødes ånder” man kommer i kontakt med, er onde ånder, der udgiver sig for at være afdøde personer.

Bibelen siger ikke meget om dette, udover at den meget tydeligt advarer mod/forbyder os at opsøge den slags ånder (Fx i 3. Moses 19,31).

Du spørger om eksempler fra Bibelen på personer, der oplever kontakt med ”afdødes ånder” uden at de selv har søgt denne kontakt. Det har vi ikke rigtig.

Kong Saul opsøger selv denne kontakt (1. Sam 28), hvor han forlanger at spørge afdøde Samuel til råds. Gud lader her helt ekstraordinært Samuel komme frem – men med en knusende dom til Saul! Så noget positivt fik han ikke ud af det.

Peter, Jakob og Johannes så – uden at have spurgt efter det – Moses og Elias (Matt. 17), men her er vi over i noget helt andet end det at rådspørge afdødes ånder. Her er det Jesus selv, der lader to helt unikke personer fra Guds frelseshistorie komme frem for at bekræfte for de tre disciple, at Jesus virkelig er den Frelser, som Gud havde lovet.

Uventet kontakt

Du spørger til de personer, der uden selv at have opsøgt det, synes at få kontakt med afdøde. Jeg ved ikke helt, hvad du tænker på, så jeg må svare lidt bredt:

I forbindelse med, at man mister et menneske, der stod én nær, kan man opleve, at man stadig har en kontakt med netop denne person: man ser måske vedkommende, snakker med vedkommende osv. Nogle har kaldt det ”sindets fantomsmerter”. Ligesom man kan have smerter i en tå, der er blevet hugget af (fantomsmerter), kan man have reaktioner i sindet angående en person, der ikke længere er der. Dette er ganske naturligt. Og jeg tror da også, at Gud kan velsigne dette og måske endda udvide det, for at trøste en person. Men dette har ikke noget at gøre med at opsøge afdødes ånder. Det er en del af en sorgproces.

Men du kan også tænke på personer, der udover sorgprocesser ser afdøde personer eller på anden måde mener at være i kontakt med dem uden selv at have opsøgt det. Ud over spøgelsesoplevelser tænker jeg, at den slags er ret sjældent. Og hvis en person gør den slags ting, bør vedkommende bede Gud om at stoppe det, for det kan vist kun være en byrde for vedkommende.

Jeg tror ikke, det er tegn på en besættelse. Eller sagt mere præcist: det kan vel tænkes at være et af mange modbydelige resultater af en besættelse, men det behøver bestemt ikke være tegn på, at man er besat.

Hvis dine spørgsmål betyder, at du kender til et barn, der oplever en kontakt med afdøde personer – og det ikke er i den sorgproces, jeg før nævnte – så bør der arbejdes med at afdække dette barns psykiske situation, for det lyder foruroligende. Det kan bare være barnets legende fantasi – fx næret af de mange film, der har dette som tema. Men hvis det er mere end det, kan det være noget, der skal tages hånd om, hvis det ikke skal belaste psyken fremover.

Spøgelser og glasånder

Spøgelsesoplevelser kan de fleste af os komme ud for. Det er en del af de onde ånders forsøg på at skræmme og fascinere os. Det skal vi bare lade være med at blive påvirket af.

Ved gruppe-aktiviteten ”Ånden i glasset” prøver man – mere eller mindre seriøst – at komme i kontakt med afdødes ånder. Undertiden får man virkelig kontakt med ånder. Det er så godt nok ikke afdøde menneskers ånder, men onde ånder, der med deres åndelige indsigt er i stand til at udgive sig for at være afdøde personer. Dette skal man absolut holde sig fra. Mange har oplevet, at det, der begyndte som en uskyldig leg, man bestemt ikke regnede med at der var noget alvorligt i, endte med at blive forfærdelig alvor. Nogle gange med selvmord til følge.

Beskyttelse

Jeg kan kun støtte dig i at advare mennesker mod bevidst at opsøge kontakt med ovennævnte ånder. Hvis man åbner sig for kontakt, kan der ske mange alvorlige negative ting. Samtidig vil jeg understrege, at som kristne behøver vi ikke gå rundt i en utryghed omkring disse ting. Hvis vi ikke selv åbner ”døren”, kan disse ånder ikke komme ind i vores sind, for Helligånden bor i os. Og han er langt stærkere end alle de onde ånder.

Du spørger til, om børn er generelt beskyttede ind til en vis alder. Bibelen omtaler aldrig forskellige faser i et menneskes åndelige virkelighed i forhold til dets alder. Når Bibelen taler om alder i åndelig betydning, går det på åndelig modenhed, ikke på biologisk alder. Så der er ingen vers, der tillægger børn særlige vilkår. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi beskytter vore børn ved at bede for dem og ved at fortælle dem om Gud – også ved at synge kristne sange sammen med dem. En del af beskyttelsen er også at sortere i, hvad diverse skærme sender af indtryk ind i deres små sind.

Men når man gør det, kan man også være tryg omkring sine børn.

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 29.04.2013