Kategori: Gud, Menneskelivet
Hvad siger Bibelen om "Ånden i glasset"?
Svar:
Bibelen kender ganske vist ikke lige den moderne udgave af "Ånden i glasset". Men den kender udmærket den idé, at man kan kontakte ånder eller afdøde og spørge dem til råds om dit og dat. Og selvom der kan være mange spørgsmål, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad Bibelen mener, så er der ikke ret megen usikkerhed på dette punkt: "Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde" (5 Mos 18,10f)! - sådan!
I det gamle Israel var det ligefrem forbundet med dødsstraf! Sådan kan det selvfølgelig ikke være i et pluralistisk samfund som vores; men Bibelen lader os ikke meget i tvivl om, hvorfor: Man må ganske enkelt ikke spørge de døde til råds, fordi man i virkeligheden kommer i kontakt med onde dæmoner og aldeles ikke med fredelige afdødes ånder.
Der er ikke i Bibelen nogen oplysning om, at det overhovedet kan lade sig gøre at komme i kontakt med afdøde; og de fleste steder i Bibelen omtaler slet ikke dødsriget som et sted med bevidsthed og væren, men som en drømmeløs søvn, man først vågner op af ved de dødes opstandelse på Dommens Dag. Når det derfor ser ud, som om man godt kan kontakte dem, så er der sandsynligvis tale om dæmoners bedrag i stedet for: De giver sig måske ud for at være moster Anes eller den gamle gartners ånd; men i virkeligheden er der tale om onde ånder (der derfor også godt kan give uhyggeligt præcise oplysninger). Det er der måske i virkeligheden også tale om i beretningen om kong Sauls besøg hos spåkvinden i En-Dor (i 1 Samuels Bog kap. 28).
I det Nye Testamente er der også en alvorlig advarsel imod spådomsånder: "Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: 'De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.' Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: 'I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!' Og ånden forlod hende øjeblikkelig" (Apostlenes Gerninger 16,16-18). Her talte den onde ånd mildest talt sandt; ikke desto mindre var der altså tale om en besættelse af en ond ånd.
Personligt tror jeg, at de fleste, der forsøger sig med "Ånden i glasset", bare fjumrer rundt med noget fjolleri. Men jeg er alvorligt bange for, at nogle - uden at være klar over det - i stedet kommer i kontakt med onde ånder. Så mit indtrængende råd er: Lad det være! For alt i verden! Og hvis du har været involveret i det, så vil jeg foreslå dig at få snakket med nogen om, hvad du har oplevet, og derefter lægge det bag dig. JesusNet kan godt formidle en kontakt for dig til en erfaren præst eller sjælesørger, som du kan snakke med, hvis du ikke selv kender nogle kristne du har tillid til.
Lagt på nettet 15.02.2002