Kan min tro frelse en anden?

Svar:

Svært at acceptere

Det er et af de sværeste spørgsmål at besvare. Det er meget vanskeligt for os at acceptere, at nogle mennesker skal gå fortabt, gode, kærlige omsorgsfulde mennesker, som vi holder af og elsker. Hvordan kan Gud, som vi kender som en kærlig Gud, lade dem gå fortabt??

Det er meget nærliggende at tænke, som du selv skriver: Kan jeg ikke gøre noget? vil Gud ikke frelse min elskede for min tros skyld? Du kan være overbevist om, at der er blevet bedt mange af disse bønner, for sin elskede, for sine børn, forældre, venner, søskende og hvem der ellers står en nær: "Gode Gud, se i nåde til dem og frels dem !!" Denne bøn er ikke forgæves, vær helt sikker på det. Gud hører dig, og I er fælles om dette dybe ønske, at din elskede må komme til tro på Gud.

Men det er op til det enkelte menneske at tage imod Gud eller at afvise ham. Ingen bliver tvunget ind i Guds Rige, eller ubemærket lusket ind gennem en andens "forhandlinger", uden de selv ved af det. Jeg ville på en måde ønske, jeg kunne sige til dig, at du bare skal tage det helt rolig. Vores tro kan godt frelse dem vi elsker. Men det ville ikke være bibelsk. I bibelen ser vi, hvordan Jesus selv må leve med smerten over at se folk fravælge ham.

Jesus har grædt over det samme

Da Jesus var på vej ind i Jerusalem før påsken, hvor han bliver korsfæstet stopper han op på Oliebjerget, med udsigt ud over Jerusalem står han pludselig stille - og græder. Han græder, fordi de ikke vidste hvad der tjente til deres fred. Det er den samme smerte du oplever, og det er en del af Guds kærlighed du mærker. Kærlighed kan være smertefuld, det kender Gud til, og han har valgt kærligheden som den kraft, der skal drive mennesket til ham. Man kunne godt spørge sig selv, om Jesus ikke i stedet for at lade tårerne trille, kunne have vendt sit ansigt mod himlen og råbt til Gud, have påkaldt sig en hær af engle, så alle på stedet ville bøje sig for ham ? Kunne han ikke bare have gjort store tegn og undere da han nogle dage senere stod lænket og ydmyget som fange, så alle kunne se, hvem han var - så INGEN ville være i tvivl?

Kærlighed og valg

Jo, det kunne Jesus godt, men så havde han handlet mod kærlighedens væsen - så havde han med magt-overgreb påtvunget mennesket erkendelsen af ham. Det ville Jesus ikke. Jesus har så meget respekt for mennesket, (for han var selv med ved skabelsen), at han ikke vil tvinge. Han var med til at skabe mennesket med muligheden for at vælge, muligheden der skiller os fra alle andre skabninger. Han ved, at netop i valget ligger de egenskaber der gør et menneske til et helt menneske med en indre kraft, motivation, hengivenhed og kærlighed som altid er en følge af valget. Det gælder kærligheden mellem to mennesker, og det gælder kærligheden mellem et menneske og dets Gud.

Ligeså lidt som det ville være tale om kærlighed, at du fik det arrangeret sådan, at din kæreste ikke havde andet valg, end at blive hos dig, lige så lidt ville Gud kunne leve med at have "arrangeret" sig til at mennesket bekendte deres tro på ham. Der ville være tale om et "arrangement" ikke om et liv i kærlighed.

Ansvaret du ikke kan tage

Til sidst vil jeg sige til dig, at du må fortsætte med at bede for din kæreste, og så må du også huske at ingen kan se, hvor tæt et menneske er på Gud. Vi kan fortsat bede for, at Gud vil blive ved at kalde af de mennesker, vi elsker - men vores fællesskab må altid udtrykke, at vi i vores kærlighed også respekterer dem som mennesker for deres valg / fravalg. Det er deres eget ansvar. Det er ikke muligt at tage det på sig. Det kan både være en befrielse at vide, men det er naturligvis også en frustration. Men andet svar kan jeg ikke give dig.

Jeg kan henvise dig til nogle andre svar her på JesusNet, der handler om samme emne, med lidt andre indfaldsvinkler. Du kan se, at det er ikke så enkelt at gøre sig færdig med det spørgsmål. Hvis det kun handler om den rette teologi, så er det mere enkelt, men når det handler om mennesker vi kender og elsker, så er det straks meget vanskeligere. Håber du kan finde hjælp i nedenstående.

Hvordan kan en kærlig Gud tillade at nogen går fortabt?

Hvordan kan en kærlig Gud straffe så urimeligt?

Får jeg mine ikke-kristne forældre at se i himlen?

Lagt på nettet 28.12.2004